Krystaller til heling af vaginismus, vaginale smerter og spændinger

Krystaller til heling af vaginismus, vaginale smerter og spændinger

Krystaldildoer er fantastisk at bruge til at hele smerter eller spændinger i bækkebunden og generelt komme i kontakt med sin seksuelle nydelse, sensualitet og femininitet igen, hvis det er noget, som du føler, at du har mistet.

Men hvorfor lige krystaller? For der findes jo mange andre materialer, som man kan bruge som dildo til at indsætte ind i sin vagina, massere sine skedevægge, stimulere klitoris og vulva for at opleve nydelse.
Krystaller er helt specielle, fordi de arbejder på helt mystiske måder!
Jeg har oplevet krystallers virkning over de seneste 4 år, og selvom krystalenergien opleves på det subtile niveau, så har jeg oplevet dybe transformationer og vejledning igennem krystalhealingen, som hver krystal giver.
Hver krystal holder på forskellige egenskaber, så man kan føle ind i og få bedring af afhængig af den individuelle krystal.

En af de krystaldildoer, som jeg sælger på min Gudindeshop, er Lilith G-punkt Krystaldildoen, og den er blandt andet lavet af rosakvarts. Rosakvarts er kendt som kærlighedsstenen, så den hjælper dig til at få kontakt til din selvkærlighed, din feminine uskyldsrene energi, der hviler inden i hjertet. Den bærer på sådan en sød lyserød kærlighedsenergi og en medfølelse, som du kan sprede ud til resten af din krop. Den er især god til heling af hjertesorg og feminin energi, og kan være med til at lade dig smelte ind i blødhed og blive modtagelig. Rosakvarts vil som kvartskrystal fremhæve det, der allerede er tilstede, så den vil også lade dig mærke din hårdhed og smelte det væk med blødhed og kærlighed, så du kan overgive dig til din nydelse og orgasme.

Lige så meget som en krystaldildo kan hele på det subtile emotionelle, åndelige og spirituelle plan, så kan krystaldildoen også hjælpe til at hele på det fysiske plan, f.eks. blødgøre smerte, spændinger, følelsesløshed i bækkebunden og øge sensitivitet. Den kan bruges til at massere myoser i bækkenbunden og øge blodtilførsel, fleksibilitet, blødhed og toning. En stav som Lilith er et fantastisk redskab til at lave denne indre massage, især er dens størrelse god for kvinder, der oplever vaginismus, ufrivillige spasmer, spændinger og smerter i underlivet.

Du indsætter den lige ved første del af din skede og masserer uret rundt i din skedekanal og presser og holder på punkter med smerte eller følelsesløshed. Hold presset og træk vejret i 20 sek. til 3 min., indtil du mærker en forløsning. Gå sådan rundt, og kom dybere og dybere, når din yoni inviterer staven længere ind.
G-punkt yoni staven kan være en smule kort til at gå dybere, derfor sælger jeg også længere krystaldildoer til det formål, bl.a. Halvmåne-dildoen, som både er i sort obsidian og indisk jade krystal.

 

Se udvalget af krystaldildoer på min Gudindeshop her.

Eller se min fremvisningsvideo på Facebook her.

Hvis du har oplevelser med ufrivillige spændinger i underlivet eller har bækkensmerter, så er jeg her for dig, og vil meget gerne høre din historie. Hvis du har oplevelser med at bruge en krystaldildo, så vil jeg også elske at høre fra dig!

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.