Sådan føles det at bruge en menstruationsskive under sex
Har du ikke også prøvet det at have øget sexlyst under din menstruation? Faktisk er der kvinder der oplever at føle sig mere sensitive og have højere sexlyst under sin menstruation. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor, men der sker hormonændringer, og livmoderhalsen er mere åben og sensitiv, derfor bliver man automatisk mere forbundet med sin seksuelle vildskab. Hvis du har det sådan, så er der i hvert fald også mange gode fordele ved at have menstruationssex.
Det er selvfølgelig ikke alle piger, der er lige komfortabel med at have sex under sin menstruation. Det er også forståeligt, fordi vi kan ikke komme uden om, at det kan efterlade en masse røde pletter på lagnerne. Det kan gøre det svært at overgive sig fuldstændig til at nyde oplevelsen. MEN noget af det, der holder mange piger fra at nyde og endda eeeelske menstruationssex er, fordi vi som piger ofte ikke bliver uddannet og styrket i at helligeholde vores blod og fejre det som en forlængelse af det feminine.
Som ung pige græd jeg, da jeg første gang fik min menstruation, fordi jeg ikke ville være voksen. Men der var også en dyb følelse af noget skamfuldt over det, fordi menstruation er dybt forbundet med frugtbarhed og seksualitet.
De første gange jeg havde sex under blødningen, lod jeg også tamponen blive oppe – efterfølgende til min store skræk! For den var blevet mast så højt oppe, at jeg blev ræd for ikke at kunne få den ud igen.
Senere stoppede jeg helt med at have noget oppe, hvilket efterlod røde pletter på lagerne, hvilket egentlig ikke var særlig sexet - set i bagspejlet.
Senere prøvede jeg med en menstruationskop, men den forhindrede helt at have penetration....
Mens det ikke er alle, der er ligeså komfortabel med at lege rundt under sin menstruation. Måske synes sit blod er ulækkert. Endnu ikke har lært blodet intimt at kende. Synes det er pinligt over for en ny date. Eller ønsker et alternativ til spontane stunder, hvor tiden ikke er til at folde et vandtæt Gudindetæppe™ ud på sengen eller deslige. Der er dog ingen grund til ikke at nyde sig selv, når lysten melder sig – enten med sig selv eller med en partner.
Menstruationsskiven er et cirkelformet menstruationsprodukt, der er designet til at beskytte under menstruation. Men en stor bonus er, at en menstruationsskive også gør, at du kan have pletfri menstruationssex.
Hvad er en menstruationsskive præcist?
Det kan være, at du ikke har hørt om menstruationsskiven endnu, for det er også et forholdsvist nyt menstruationsprodukt på markedet. En menstruationsskrive er et cirkelformet menstruationssprodukt med en form som en kurv, der placeres i den bagerste del af skeden rundt om livmoderhalsen bag kønsbenet; i det område, der hedder vaginal fornix. Her sidder den som en slags dæmning, hvor den fanger dit blod, så det ikke kan løbe forbi.
Dens funktion ligner menstruationskopper: du behøver kun at skifte den hver 12. time, og da den ikke absorberer blod, men kun opsamler det, er der ingen risiko for toksisk shock syndrom. Det er et bæredygtigt alternativ til engangsbind og tamponer og er lavet af medincisk silikone. Det, der adskiller skiverne fra kopperne, er, at de 1) ikke har en suge-/vacuumeeffekt, 2) sættes i den dybere del af skeden og 3) kan bruges under sex.
Hvorfor menstruationsskiver er fantastiske til menstruationssex
På grund af dens funktion og flade pasform optager den ikke så meget plads i skedekanalen modsat f.eks. en menstruationskop. En menstruationsskive er jo placeret helt bagerst i skeden rundt om livmoderhalsen. Det gør skeden fri. Under penetrationssex kan din partners penis, dine eller deres fingre eller dit yndlings GT-sexlegetøj stadig bruges til sikker nydelsesfuld sex. Med en menstruationsskive kan du føle dig fri til at have det sjovt og blive hed på lagnerne.
En menstruationskop fylder derimod inde i skeden, fordi den placeres under livmoderhalsen og sidder på plads mellem skedevæggene. Det betyder ikke, at det er umuligt at have penetration med en kop indført, men det er meget nemmere og mere nydelsesfuldt at gøre med en menstruationsskive.
Menstruationsskiver gør, at man bedre kan være spontan i intime forhold og samtidig føle sig tryg.
Fungerer en menstruationsskive som prævention?
NEJ. En menstruationsskive er ikke prævention og beskytte ikke mod uønsket graviditet. Nok ligner menstruationsskiven et pessar, men det transformerer dem ikke på magisk vis til at være et præventionsmiddel og bør ikke bruges som sådan.
Et pessar bruges sammen med sæddræbende gel eller creme og er testet til at blive brugt som prævention. Det er menstruationsskiver ikke.
Menstruationsskiver kan heller ikke beskytte mod kønssygdomme. Brugen af kondom er den bedste beskyttelse mod kønssygedomme og uønsket graviditet. Kondom og menstruationsskive er dog ikke et godt miks, da der er friktion under sex, og kondomet kan i sjældne tilfælde ødelægges af skiven.
Kvinder med spiral kan godt bruge en menstruationsskive, da den ikke har nogen vacuumeeffekt og vil derfor ikke genere spiralen. Dog vær opmærksom på at selve indsættelsen af skiven kan potentielt ramme spiraltråden og rykke i spiralen. Vi anbefaler derfor at indsætte spiralen med opmærksomhed og eventuelt få klippet spiraltråden kortere. Hvis gener opstår og fortsætter, så stop brug af mentruationsskiven eller find et andet alternativ til prævention.
Du bør rådføre dig med din læge om, hvilket præventionsmiddel, der kan passe dig. Alt efter alder og livserfaring bør du altid undersøge de forskellige præventionsformer på markedet (jf. p-piller, spiral, cykluscomputer).
Vil menstruationsskiven falde ud under sex?
Hvis menstruationsskiven sidder korrekt, med kanten skubbet bag livmoderhalsen og forsiden af kanten skubbet bag kønsbenet, så burde der ikke være noget problem med, at den falder ud. Hvis man bløder meget, kan det dog være en god idé at tømme skiven inden sex, bare for en sikkerhedsskyld.
Partner godkendt
Du tænker måske også på, om din partner vil kunne mærke den?
Skivens placering, form og fleksibilitet gør det muligt at have nydelsesfuld sex i mange forskellige positioner, uden der kommer blod på lagnerne og din partners du-ved-nok. Skiven går dog ikke ubemærket hen. Det er et fremmed legeme, du har sat op, så alt efter hvilke stillinger I bevæger jer ud i, og hvor dybt han støder ind i dig, så kan han mærke den. Meeeen den vil absolut ikke genere ham, fordi den er fleksible og blød. Faktisk kan den endda tilføje en ekstra form for stimulering for jer begge! Det kan føles mere stramt inden skeden for ham. For dig kan hans stød skubbe til skiven, så den gnider op og ned af dig og tilføre en ekstra nydelsesfuld følelse.
Psst.. bonus er også, at du endda kan modtage oralsex uden at tænke på, at han får blod i hovedet. Og samtidig kan du fokusere fuldstændig på din egen nydelse uden at tænke på plettede lagner og betræk.
Køb din egen menstruationsskive her hos Gudindetemplet.
Det er selvfølgelig også muligt at købe sig et vandtæt Gudindetæppe™, og når du er klar til at lægge dæmningen ned og sætte dit blod fri under sex, kan du eksperimentere med vild, fri hed menstruationssex.