Hvad har p-piller gjort ved kvinder?

Hvad har p-piller gjort ved kvinder?

Bivirkninger ved p-piller

P-piller er nærmest blevet en normal ting, en universel ting for piger at være på i dag til sådan en grad, at man nærmest ikke stiller spørgsmålstegn. Det gjorde jeg i hvert fald ikke den gang, da jeg selv fik en recept på dem. Jeg var 17 år gammel og havde fået min første kæreste, så min læge så det nærmest bare som det næste naturlige skridt i processen at blive kvinde, at jeg skulle da tage p-piller for at beskytte mod graviditet.

P-piller ses nærmest af mange læger som en naturlig universel del af det at blive kvinder. Så det var nærmest helt naturligt bare at skulle på p-piller, og jeg synes nærmest også, at der var noget modent over det at tage dem. Jeg var nærmest stolt over, at jeg tog dem.

Så jeg skænkede egentlig ikke de store tanker til, at p-piller faktisk er kunstige hormoner steroider for kvinder. P-piller er kunstige hormoner – det må vi ikke glemme! Pillerne gør, at kroppens egen naturlige hormonproduktion går i dvale til fordel for en kunstig en af slagsen. De fjerner vores forbindelse til vores menstruationscyklus og vores egen krops hormonproduktion.

Derfor jeg mener, at det er så vigtigt at tale om p-pillers bivirkninger. Jeg vil i dette blogindlæg stille spørgsmålstegn til p-pillen.

P-piller og dens indgroede del af en teenagepiges liv

Når vi som ung teenagepige kommer på p-pillen, så har vi endnu ikke fået en forståelse og vished om vores egen menstruationscyklus, visdom omkring sex og erotik og vores egen forbindelse til vores kvindekrop. Alt er nyt og spændende. Men det som p-piller går ind og gør er at tage den visdom, den forbindelse, den naturlige forbindelse væk og erstatte den med en kemisk én af slagsen.

P-piller er så indgroet i vores kultur i dag, at piger i gymnasiet eller helt ned i folkeskolen begynder på dem og bliver på dem i fire, fem eller ti år eller endda 15 og 20 år frem. Det er ikke særlig unormalt at en kvinde er på p-piller fra de er 18 til 35 år, og det er altså i den periode, hvor en kvinde er på sit højeste i forhold til frugtbarhed, at skulle blive gravid og bære et barn.

P-pillers undertrykkelse af den naturlige menstruation

P-piller bliver nærmest taget som en anden salgs vitaminpille. Egentlig er der mange piger, der ser p-pillen som noget godt, en universel ting, der hjælper til at gøre cyklussen nemmere, fjerner hudproblemer, nedsætter menstruationssmerter og simpelthen giver en større kontrol over menstruationen. Man kan jo godt helt undertrykke sin menstruation med p-piller, hvis man har lyst til det, og mange piger stiller ikke spørgsmålstegn til det, fordi menstruation længe er blevet tabubelagt og set på som noget ulækkert, som ”lort” og som noget, der bare skal overstås eller helt fjernes, fordi det kan give så meget ubehag. Jeg har snakket om menstruation i andre videoer, så det vil jeg ikke gøre lige her.

Men egentlig skal man vide, at selvom man kan undertrykke sin menstruation med p-piller, så undertrykker p-piller egentlig menstruationen lige meget hvad. For den menstruation som du har, når du er på p-piller, det er en falsk menstruation. Det er ikke en naturlig blødning, men det er en blødning, der forekommer, når du stopper med at tage p-piller i de obligatoriske syv dage under din p-pille-cyklus. Det er en blødning, der sker igennem en kemisk tilbagetrækning. Når du stopper i den periode med at putte kemi ind i din krop, så kommer blødningen.

P-piller og kunstig cyklus

De kunstige hormoner i p-piller og også i andre hormonelle præventionsformer snyder egentlig kroppen til at tro, at den er gravid hele tiden. Medicinen tager kontrol over reproduktionsprocessen ved at fortykke livmoderhalsvæsken, så sædceller ikke kan komme ind og så ægløsning slet ikke forekommer.

Når du er på p-piller, så er din cyklus præcis 28 dage, også selvom det sjældent er sådan i naturen. Naturligt så vil en kvindes cyklus svinger fra cyklus til cyklus. Den kan være mellem 26 og 32 dage men nogen har også en cyklus på op til 40 og 50 dage. Selvom det måske kan føles bekvemmeligt og nemt at have en cyklus, der er præcis 28 dage, så er det absolut ikke naturligt. Og der er helt stort tab som mange kvinder indser i dag, nemlig at p-piller over tid forvandler kroppen til en effektiv lille infertil maskine.

P-pillen fratager en kvindes forbindelse til sin krop og biolog

Faktum er at p-piller giver kvinden kontrol over sin krop for første gang nogensinde i historien. Man kan se på det som en del af kvinders frigørelse, at vi har fået mere kontrol over vores krop, og at vi kan være ligesom mændene; vi behøves ikke at blive gravid. P-piller gør selvfølgelig, at man kan have sex hele tiden, uden at skulle tænke over graviditet, hvilket selvfølgelig kan være en stor fordel, men hvad er det egentlig vi giver fra os ved det? 

Det som mange kvinder indser i dag er, at p-piller egentlig gør, at vi glemmer vores biologi: det at være kvinde, det at være en frugtbar kvinde, som naturligt har ægløsning, bløder og går igennem forskellige faser i sin cyklus. Og når man så har været på p-piller lige siden man var teenager og finder ud af, at man gerne vil være gravid, f.eks. efter man har taget sin uddannelse, har fået et godt job, tjener nok til at kunne forsørge en familie og være en god mor og selvfølgelig har fundet en mand. Det sker måske i 30’erne, og så går man af p-pillerne. Det er dér dilemmaet opstår! Nemlig at man får svært ved at blive gravid!

Pludselig er angsten fra teenageårene omkring graviditet skiftet fra det at blive gravid, ”åhh nej er jeg gravid?” til faktisk frygten for, om man overhovedet kan blive gravid! Og så er det der, at mange kvinder skal igennem fertilitetsbehandling, som vi ser i dag.

Så p-pillers inddirekte bivirkning er, at det forvandler frugtbare sunde levende kvinder til infertile maskiner. Men endnu mere har det skabt en enorm stor industri, medicinalindustri, der tjener kassen på kvinders reproduktionssystem. Og er det sand kvindefrigørelse?

Du har et valg!

Som pige har du et valg. Du behøves ikke at frygte graviditet – hele tide, for egentlig kan du ikke blive gravid hele tiden over din cyklus. Der er en periode i din cyklus fra under din menstruation til 4-6 dage inden ægløsning, hvor sandsynligheden for at blive gravid er meget meget lav. Så der er altså nogle dage i din cyklus, hvor sandsynligheden for at blive gravid er nærmest ikke-eksisterende, så hvorfor helvede har vi ikke fået det fortalt af vores læge?

Visdommen om din smukke magiske feminine cyklus tager p-pillen væk fra dig – i en meget ung alder. Og det er synes jeg er ærgerligt.

 

 

P-piller skubber også til vores forståelse af det at være frugtbare biologiske feminine væsner

P-piller har skabt en generation af piger, der ikke er i kontakt med sin biologiske krop og deri også vores forbindelse til vores natur. Det er naturligt for en kvinde at kunne skabe, at kunne kreere med sin livmoder, at blive befrugtet og skabe et barn. Det er meget naturligt, og det må vi indse, at det er muligt at blive gravid, når vi har sex med en person af hankøn. Det er kvindens natur at blive gravid.

Samfundet i dag dikterer nærmest, at vi alle sammen skal uddanne os, gå i skole, arbejde, tjene penge.. Ligegyldigt om vi er kvinde eller mand så skal vi alle sammen arbejde. Men i ældre tider var kvindens rolle ikke at forsørge og være aktiv hele tiden, men hendes rolle var at passe hjemmet, passe børnene, lave mad og simpelthen være i sin krop, være i naturen, amme sit barn, være sammen med andre kvinder og værne om familien. Og det betyder ikke, at kvinden på den måde er undertrygt. Men at hun er i dyb forbindelse med sin egen cyklus og sin krops visdom i stedet for hele tiden at skulle presse sin krop til at være en mand, når vi ikke er det. Vi går igennem ebbe og flod hver cyklus, op og ned, ind og ud, vi indskrænker os og udvider os, vi er meget udadvendte under ægløsning og så indadvendte under menstruation. Vi flyder simpelthen med de energier, der er inden i vores eget universe inden i vores livmoder.

Det der sker med p-piller og andre hormonelle præventionsformer det er, at det har taget vores forbindelse til vores krop væk. Det gør, at vi nærmest er blevet til mere maskuline væsner, der kan være aktive hele tiden. Vi kan have sex hele tiden uden at blive gravid. Vi kan arbejde hele tiden. En pige der er på p-piller går ikke på samme måde igennem de 4 faser i sin cyklus, hvor man er på det højeste energimæssigt under ægløsning og er meget lav i sin energi under menstruation. Når man er på p-piller er man ikke på samme måde i kontakt med sin krops indre rytme – og bare det i sig selv kan give en følelse af depression.

P-piller og nedsat sexlyst og sensitivitet

En bivirkning ved p-piller og andre hormonelle præventionsformer er faktisk depression og også nedsat sexlyst og nedsat sensitivitet. Det kan være på grund af de kunstige hormoner, men også fordi at p-piller øger kobber i kroppen og skaber mineral- og hormonubalance.

P-piller påvirker også den forbindelse en kvinde kan have til sin partner. Det siges, at p-piller ændrer en kvindes tiltrækningskraft. De kunstige hormoner gør faktisk, at man ændrer det, man er tiltrukket af. Det betyder, at hvis du er på p-piller lige nu og møder en fyr, du er tiltrukket af. Så kan det faktisk bare være p-pillerne, der gør, at du er tiltrukket af den præcise type fyr. P-piller ændrer tiltrækningskraften så meget, at man faktisk kan stoppe med at være tiltrukket af sin partner, når man endelig stopper med at bruge p-piller. Hvilket jo slet ikke er godt for dig eller mændene.

P-pillers påvirkning på drenge og mænd

Psykologisk kan drenge og mænd også blive påvirket af, at kvinder tager p-piller hele tiden og derfor ikke kan blive gravid. Det træner nemlig mænd i bare at kunne få udløsning, når de vil. Det fratager dem altså kunsten i lære at kontrollere deres egen sædafgang, hvilket i det lange løb gør, at de faktisk får dårligere udholdenhed under sex. Det at man tager p-piller fjerner også sårbarheden under sex, som gerne skal være der for virkelig at få en intim, fantastisk orgasmisk oplevelse med sin partner. P-piller har ligesom gjort, at man bare kan have sex til højre og venstre, både fordi man er beskyttet mod graviditet, selvfølgelig ikke mod kønssygdomme, men man er heller ikke i kontakt med sin krop på samme måde, som hvis man ikke tog p-piller, og det kan faktisk gøre, at man derfor tager nogle valg, går i seng med nogle, som man ikke ville have gået i seng med, hvis man var i bedre kontakt med sig selv og sin krop og livmoder.

Jeg ser lidt det at tage p-piller og hormonelle præventionsformer som en måde at fjerne kvinden fra sit reproduktionssystem og forvirre hende og gøre, at hun ligesom indordner sig under hvad samfundet vil have hende til at gøre, nemlig at uddanne sig og arbejde i et ligegyldigt job. Mange unge, inkl. mig selv, kan gå rundt måske og være lidt forvirret over, hvad man skal med sit liv, ikke rigtig kan finde sin plads. Der er så meget man skal opnå, gå i skole og uddanne sig, at egentlig det der virkelig betyder noget bliver skubbet i baggrunden. Man fokuserer meget på at drikke og feste, hvilket der selvfølgelig også skal være plads til. Men jeg mener bare, at jeg tror, at vi er kommet ret langt væk fra vores natur og biologi i sådan en grad, at det kan tage vores virkelige formål i livet væk, og det må vel være at danne sunde kærlige forhold til hinanden og skabe en familie. Og som jeg ser det, så synes jeg, at der er så meget drama blandt os piger. Når der er det mindste splid eller diskussion, så er det så nemt at sige, at man aldrig vil se hinanden igen, og jeg tror nærmest, at det drama, der kan udspille sig imellem piger kommer af, at vi er påvirket af de her steoider, p-piller og hormonbaserede præventionsformer, og det kommer også af, at vi har kobberspiraler, for kobberspiraler er også hormonbaserede og som fucker vores hormoner og kroppe op big time. Og det kan godt være, at du har hørt, at kobberspiraler er naturlige og hormonfrie, men det er de faktisk slet ikke, og ’hvorfor’ det har jeg også talt om i andre blogindlæg, så det vil jeg ikke uddybe her.

Lad mig høre, hvad du synes? Hvilken præventionsform bruger du, eller hvilken overvejer du at bruge? Du kan læse meget mere om min oplevelse med forskellige præventionsformer i linksene nederst.

Jeg kan specielt godt lide cykluscomputeren Daysy.

  

Jeg sender dig så meget erotisk kærlighed din vej!

<3

Helle L. 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.