At gå i fodsporene af Afrodite
Afrodite fra græsk mytologi
Afrodite er en af de allermest kendte gudinder fra græsk mytologi, og hun kropsliggør nogle af de mest betydningsfulde ting i et menneskets liv, nemlig kærlighed, seksualitet og skønhed. Hun er alt det, der gør livet sødt, smukt og nydelsesfuldt.
Du har sikkert allerede set det populære Botticelli-maleri, hvor hun står nøgen på en muslingeskal og er lige blevet født fra havets skumsprøjt.
Det er ofte sådan vi kender hende: som en nøgen smuk ung fuldvoksen kvinde med langt lyst hår.
Og er det ikke også det mest fantastiske og naturligt sansende at bade i havet splitternøgen om sommeren. Mærke havets bølger mod huden.
Afrodites fødsel
Da himmelguden Uranus' lem ramte havet, dannede der sig skumsprøjt, og ud fra det blev Afrodite skabt.
Hun opsteg fra havets bølger på en muslingeskal ud foran Cyperns kyst ved pathos.
Det siges, at Afrodite ikke har nogen mor, men det er ikke rigtigt! Havet er hendes mor – den ældgamle havgudinde Thalassa.
Det var i selve forenelsen af himmel og hav, at Afrodite pigen, det allerskønneste blev skabt.
Min egen rejse med Afrodite
Da jeg først begyndte at gå i fodsporene af Afrodite, var det i havet, at jeg følte mig allermest forbundet med hende, specielt med et jade æg indført i min vagina.
Jeg valgte nemlig at arbejde med Afrodite og lære hende at kende, fordi jeg ønskede at hele min seksualitet. Det var igennem jade æg praksissen, at hendes energi blev aktiveret i mit liv.
Hun inspirerer især kvinder til at være i sin krop og vække sin seksualitet og sanselighed. Hun ønsker, at vi elsker mere, danser mere, nyder mere og griner af hele vores hjerte.
Jeg begyndte derfor også at nyde min krop mere, ikke kun i forhold til seksualitet, men også i forhold til at pleje min krop med olier, cremer og skønhedsprodukter og tage tid til selvforkælelse, afslapning og LEG & SJOV.
Og en stor ting var, at jeg begyndte at sætte pris på at forskønne mine omgivelser og mit hjem. I mange år havde jeg levet meget asketisk og minimalistisk og havde afskåret meget af glæden ved livet til fordel for at arbejde hårdt for at lykkedes med livet.
Men jeg fandt ud af, at det udbrændte mig.
Jeg havde levet vegansk i mange år, og da Gudinden for alvor kom ind i mit liv, fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at omlægge mit liv til at give plads til mere nydelse og afslapning.
Jeg gik fra at leve vegansk og raw food og være meget asketisk, sundhedsfantastisk og dommedagsagtig i min tankegang til at begynde at spise animalsk igen. Og den glæde, der kom ind i min krop kan ikke beskrives. I min postveganisme periode kan jeg huske, at jeg en aften lavede et helt fad med alt afrodisisk: oliven, ost, kød, figner o.l. og nyd det med et godt glas rødvin. Det var ren livsglæde, der kom ind i min krop.
Hvad Afrodite har lært mig er, at selve brændstoffet for at få fantastiske ting til at ske er igennem vores livsglæde og nydelse.
Afrodite og seksualitet
Jeg ved, at mange tiltrækkes af Afrodite på grund af hendes forbindelse til seksualitet -og det var også den måde, at jeg begyndte at arbejde med hende. I min praksis med sex magi, yoni æg og hellig seksualitet har hun været utrolig betydningsfuld.
Men Afrodite har er så meget mere end sex. For med hende er sex ikke, som vi gør det til i dag, som noget forbudt, skamfuldt og/eller pirrende.
Opfattelsen af Afrodite er ofte, at hun er en stereotypisk pjattet kærlighedsgudinde, der er til for at give nydelse – ofte til manden. Denne meget stereotypiske opfattelse af hende har gjort, at hendes skikkelse som en rå, potent og kraftfuldt græsk panteon er blevet undermineret.
I flere hundrede år er Gudinden blev tilsidesat som en fjollet, pæn pige, uskyldig, jomfruelig skikkelse, hvilket har tilsidesat som mindre betydningsfuld.
I århundrede er gudinden som en kraftfuldt beholder for seksuel energi, skabelse og liv og død blevet undertrykt af et patriarkalsk og katolsk system. Sådan at Afrodites mange facetter er blevet glemt i os kvinder.
Sådan at vi kvinder ofte kun udtrykker vores skønhed som en forbrugsvare og vores seksualitet som noget, der skal behage manden.
Men Afrodite er åhhh så meget mere... Hun lader os forstå, at kvinders seksualitet, krop og skønhed er hellig og en kraftfuld styrke.
Afrodite som en KRAFTFULD gudinde
Afrodite er denne primale urkraft, der er i alle mennesker. Hun er gudinden for kærlighed og moder til forførelse, smerte, frygt og lyst (det er faktisk hendes børn!).
Hun har så mange tilnavne og herkomster og kræfter, der ikke handler om at have sex. Romerne kalder hende for Venus, og hun har rødder til ældgamle gudinder såsom babylonske Ishtar og sumeriske Inanna.
Afrodites første statue var en sten. Tilbage i antikkens Cypern var Afrodite kaldt for Kypris, som var personifikationen for den næringsrige jord og det livsgivende ocean. Der var ingen halvnøgne kvinder, men kun en stor hård badass sten, der repræsenterede gudindens kræfter.
Afrodites energi handler altså om meget mere end sex, men om livet, og hvordan vores seksuelle energi opløser og giver næring til vores liv. At vores seksuelle energi er livsenergi, der nærer og gøder vores liv med mening, skønhed og kærlighed og rigdom.
Er du klar til at gå i Afrodites fodspor?
Ønsker du også at gå i fodsporene af Afrodite, så kan du gøre det nu.
DEN FØRSTE RUNDE AF AFRODITES ROSE STARTER DEN 1. MAJ
Jeg starter den første runde af Afrodites Rose den 1. maj. Afrodites Rose er et online kursus, der tager dig DYBT ind i Afrodites feminine kunstformer, og du vil lære at kropsliggøre hendes sensuelle og selvelskede energi både i din dagligdag og i nydelsespraksisser og i sammenhørighed med naturen.
Kurset indeholder:
8 ugers Afrodite præstindetræning
Kærlighedsbreve om mytologiske historier om Afrodite
Ritualer, besværgelser og meditationer
Selvelskende, nydelsesfulde praksisser & sensualitetsøvelser
BONUS Yoni æg praksisser
BONUS Afrodite yoga sessioner