fbpx

Gudindeshoppen

KRYSTALDILDO & YONI ÆG

YONI ÆG

Yoni æg er et ældgammelt, helligt redskab, der stammer 5000 år tilbage til den taoistiske praksis i det antikke Kina, hvor dronningen og konkubinerne brugte yoni æg af jadekrystal til at bibeholde en ung, frugtbar og stærk vagina for kongen – og for nydelse og spirituel udvikling for alle! 

Læs beskrivelse af Yoni Æg

Yoni Æg

Yoni æg er et ældgammelt, helligt redskab, der stammer 5000 år tilbage til den taoistiske praksis i det antikke Kina, hvor dronningen og konkubinerne brugte yoni æg af jadekrystal til at bibeholde en ung, frugtbar og stærk vagina for den kinesiske kejser – og for nydelse og spirituel udvikling for alle!

Hvad er et yoni æg?

Det er en krystal formet som et æg, som bruges inderst inde i vaginaen for at styrke, tone, hele og massere bækkebunden. Krystallen bruges som vægt for at give modstand til at styrke bækkenbundsmusklerne, hvilket hjælper med blærekontrol, smørelse i skeden, sexlyst og heling efter fødsel.

Hvorfor yoni æg?

På det fysiske og seksuelle plan er ægget et fantastisk redskab til at vedligeholde sundhed og vitalitet i underlivet og få større orgasmer og mere tilfredsstillende sex.

På det spirituelle og emotionelle plan giver krystallen helende vibrationer, og hver krystal har hver sine helende egenskaber, som kan hjælpe med selvkærlighed, heling, empowerment og forløsning af traumer.

Selve ordet “yoni” er sanskrit betegnelse for kvindens kønsorgan og betyder “det hellige tempel”. Dens symbol er blevet forgudet siden oldtiden for at bringe liv, kreativitet og kærlighed. Ved at bruge et yoni æg kan du derfor få en følelse af at bringe det hellige tilbage til din vagina og livmoder og hele og genetablere dette smukke område, som et sted, hvor du får inspiration, vejledning, visdom, styrke og nydelse.

Fordelene:

  • Styrker bækkenbundsmusklerne
  • Hjælper med at forebygge prolaps og inkontinens
  • Øger smørelse, sexlyst, nydelse og ophidselse
  • Skaber sensitivitet og fleksibilitet inderst inde i skeden, så du kan opleve skedeorgasmer!
  • Giver en blid krystalhealing
  • Styrker, heler og blødgør bækkenbundsmusklerne efter børnefødsler
  • Lærer dig til at lytte til din fisses ”ja” og ”nej”
  • Heler og forløser blokeringer, traumer og negative energier
  • Genetablerer ejerskab over din fisse
  • Giver en masse kærlighed

Hygiejne – fysisk og energetisk rensning af ægget

Når du lige får dit æg, skal du som det første rense det for gamle energier, fordi yoni æg er lavet af krystal, som optager energier og frekvenser omkring sig, derfor er det nødvendigt at rense det både fysisk, men også energimæssigt, inden du bruger den i dit magiske underliv.

For at rense ægget fysisk kan du vaske det med naturlig økologisk sæbe og varmt vand fra vandhanen. Afhængig af hvilken krystal du har valgt dit æg i, kan du også koge ægget for yderligere desinficering – men vær varsom! Nefrit jade æg og sort obsidian kan godt tåle kogning eller høje temperaturer, men kvartskrystallernes porøse sammensætning kan IKKE og kan gå i stykker – og nogle mener også, at den høje temperatur forstyrrer krystallens helende energier.

På et energimæssigt, spirituelt plan kan du rense ægget på forskellige måder, f.eks. ved at bruge røgen fra salvie, palo santo eller anden røgelse. Du kan også rense den i havet med den store Modergudinde, placere den i en skål med vand med havsalt over natten, grave den ned i mineralrig jord, placere den under solens stråler for aktiverende solar-energi eller under en fuldmåne for at få ekstra helende feminin måne-energi.

 

Hullet eller ikke hullet?

På Gudindeshoppen kan du kun købe yoniæg med hul igennem, og det er der en god grund til. Hullet bruger du til at binde en snor i, så du med lethed kan hive ægget ud af din vagina. Men hvis du ikke vil bruge dit æg med snor, kan du sagtens bruge et hullet æg alligevel. At købe et hullet æg vil spare dig for at købe to æg, hvis du i fremtiden gerne vil lave øvelser med snor.

Når du bruger dit æg med snor, er du sikker på, at du kan trække ægget ud, når du ikke længere vil have det oppe. Det kan være gavnligt som nybegynder at have kontrol, så du ikke unødvendigt stresser over, hvordan du får ægget ud. Når du bliver mere avanceret og stærk nok til at holde ægget oppe i stående stilling, kan du give ekstra modstand i øvelserne ved at trække i snoren, imens du klemmer om ægget, eller du kan binde blid vægt på snoren og lave noget så sjovt som vagina vægtløftning. At trække og vibrere med snoren, mens ægget er inden i dig, kan være meget nydelsesfuldt og en måde at aktivere g-punktet.

 

Sådan sætter du snor på dit æg

Ægget har et hul igennem, så du kan putte en snor på. Brug ca. 30 cm. almindelig tandtråd uden smag eller silkesnor, fold den og put den foldede ende igennem hullet. Dan en lykke og put de løse ender igennem lykken og hiv. Lav en knude for neden og for oven. Så har du snor på ægget! Snoren bruger du, så du nemt kan fjerne ægget, og når du ønsker at lave mere avancerede styrkeøvelser, f.eks. noget så sjovt som Vagina Vægtløftning. Hvis du ikke har snor på ægget, kan du blot bruge din fingre til at fjerne ægget eller sætte dig i dybt hug og ”føde” ægget ud som en rigtig sexet Gudinde kylling. Dit æg kan finde på at hoppe ud på eventyr, hvis du går med det rundt eller sætter dig på toilettet, så husk at grib den, inden den falder.

Æg-størrelse – Hvilken størrelse?

Du kan vælge mellem tre forskellige størrelser af jade æg: stor, medium eller lille. Det store æg bruges primært til kvinder, der har været gennem børnefødsler og derfor har brug for at træne med et stort æg, inden hun kan bevæge sig videre til et mindre. Men faktisk kan kvinder, der har født, også sagtens starte ud med at træne med et medium æg.

Medium æg anbefales til alle begyndere og avancerede æg-udøvere. Du vil med et medium æg give din vagina mere mulighed for at mærke ægget inden i dig, uden ægget er for tungt, stort eller for lille til at holde inde.

Når du er blevet mere avanceret, vil du måske prøve at træne med et lille æg, som er sværere at føle og holde inden i dig. Du kan også træne med to æg inde på samme tid, og der vil det være en god idé med to små æg.

Hvad er forskellen mellem yoni æg og jade æg?

Det traditionelle yoni æg er lavet af nefrit jade, som er blevet brugt i tusindvis af år i det antikke Kina. Den er en del af den taoistiske praksis (Østens tantra), hvor man bruger den i en hel praksis med bækkenbundsklem, åndedrætsøvelser, visualisering og energiarbejde. Den er forbundet med yang-energi, så du når bruger den i din yoni, som naturligt er yin-energi, vil du skabe den optimale balance. 

Jade ægget er en robust sten, der er meget svær at ødelægge og slå revner i, derfor er den 100% sikker at bruge i vaginaen. Den er også tung nok til at styrke bækkenbunden og robust nok at bruge til mere avancerede æg-øvelser, såsom vagina vægtløftning.

Det er den perfekte krystal for begyndere, og hvis man bare skal have ét yoni æg at arbejde med resten af sit liv, vil jeg anbefale at vælge nefrit jade. 

Men på grund af jade æggets store popularitet i forhold til seksuel heling & udvikling er der over de seneste årtier lavet yoni æg i andre krystaller også.

Hver krystal har hver sine helende egenskaber, så ud fra hvilken én du arbejder med, så giver den dig noget forskelligt. Så selvfølgelig er det også sjovt og utroligt givende at arbejde med flere forskellige yoni æg. Men vær opmærksom på at det ikke er alle krystaller, der er sikre at bruge intimt i vaginaen. Vær specielt ekstra varsom med kvartskrystaller, der ikke kan tåle kogning eller at falde ned på et hårdt underlag uden at knække.

Selvom jeg taler rigtig meget om nefrit jade ægget, så er jeg også stor fan af at bruge andre yoni æg. Jeg tilbyder også 5 andre typer af yoni æg på Gudindeshoppen ud over den traditionelle jade sten. Se udvalget her.

Det gør det selvfølgelig også lidt mere udfordrende at vælge den rigtige sten at arbejde med i sin seksuelle praksis.

Hvordan vælger man sit første æg?

Vælg den du er tiltrukket af.

Selvom du kan læse om egenskaberne og prøve at vælge en, som du synes passer bedst til dig, så er det allerbedste at se på billeder af krystallen, beskue dens farve og skønhed og endnu bedre holde den i hånden. Mærk efter i din krop frem for din rationelle hjerne. Din krop vil fortælle dig, hvilken den ønsker, uden at du behøver at kende til alle detaljerne. ⁠⁠

Så hvilket Yoni Æg kalder på dig? ⁠⁠Se på billederne på denne side og mærk efter, hvilken krystal der kalder på dig.

Er du i tvivl om, hvilken krystal du skal starte med? Læs mere om hvordan du vælger dit første yoni æg her.

Indsættelse – konsultation med din fisses “ja” og “nej”

Placer den tykke ende af ægget ved din skedeåbning og tag et par dybe vejrtrækninger, slap af i din bækkenbund og forestil dig, at din fisse gaber for at velkommen ægget indenfor. Brug evt. noget kokosolie eller din favorit glidecreme og lav cirkler med ægget ved din skedeåbning, indtil du mærker en invitation fra din fisse om at komme nærmere. Spørg din fisse: ”Har du lyst til at modtage ægget i dag?”. Lyt på svaret. Når du får et 100% ja, kan du langsomt begynde at indsætte ægget – pres eller skynd dig ikke med indsættelsen, men lad det være en blid og nydelsesfuld oplevelse. På denne måde re-programmerer du dit nervesystem til at forbinde penetration med noget nydelsesfuldt og trygt frem for grænseoverskridende og traumatisk.

Hvordan bruges yoni ægget?

Du kan bruge ægget ved at gå rundt med det i dit hjem eller meditere på din livmoder. Dette er mere passive øvelser, som kan give dig en let aktivering og heling af din seksuelle energi.

De største fordele får du dog ved at bruge det i en bevidst praksis, hvor du klemmer og slipper med dine bækkenbundsmuskler omkring ægget i forskellige stillinger og laver åndedrætsøvelser, energiarbejde og visualiseringer. For at lave en mere aktiv yoni æg praksis, kan du prøve æg-øvelserne på denne side.

Ved at bruge ægget tre gange om ugen i 30 minutter op til 4 timer om dagen, vil du opleve en forskel i din ophidselse, sensitivitet, fleksibilitet og styrke.

Hvor dybt du vil gå med dit æg er helt op til dig. Nogle kvinder popper den bare ind og bruger den i sin normale bækkebundstræning, mens andre kvinder føler sig kaldet til at arbejde med ægget som en del af sin spirituelle, religiøse praksis, hvor de oplader ægget med sine intentioner, og indsætter den med ønsket om at manifestere og “føde” det ud i fysisk form. Husk på at krystaller kommer fra Moderjord og holder på kraftfuld energi. Behandl den som en lille krystal-shaman, der kan åbne op for kommunikationen til selveste den store Gudinde inden i dig selv. Mærk hvilke beskeder der kommer igennem under din yoni æg praksis og skriv det eventuelt ned. 

Det er kan også være rigtig fint at skabe et helt alter, hvor du kan opbevare og tilbede dit yoni æg som symbol for det guddommelige feminine.

Hvordan fjerner man sit yoni æg?

Når du skal fjerne ægget, så hiver du blot i snoren, som du har båndet på hullet i ægget, fjerner den med dine fingrer eller sætter dig i et dybt hug og “føder” ægget som en rigtig gudinde-kylling.

Ønsker du at gå dybere?

Hvis du ønsker at gå dybere og lære at bruge ægget til seksuel heling & nydelse, så skriv tjek mit online kursus ud og bliv indført i den ældgamle taoistiske jade æg praksis.

Tilmeld dig Det Magiske Jade Æg online kursus her.

Hvis du vælger en anden krystal end nefrit jade, så tøv endelig ikke med at tilmelde dig. Du kan stadig være med i mit kursus ligegyldigt, hvilket yoni æg du vælger. Jaden er dog den mest robuste til de mere avancerede øvelser såsom vagina vægtløftning og træning med snor frem for kvartskrystallerne.