Søsterskabets betydning for sexlysten
Hvordan øger man sexlyst?
Ofte er tips og tricks til mere sexlyst centreret inden for parforholdets fire vægge, i soveværelset med vores elskede. Men et overset aspekt af sexlyst er søsterskabets betydning.
Sexlyst er nemlig ikke bare forbeholdt sex, for som jeg ser det, er sexlyst vores LIVSENERGI. Det er det, vi kan skabe et barn med. Det er i bund og grund vores livslyst og livsglæde. Det er, hvad der gør os til mennesker, og derigennem hvor vi mærker livet strømme igennem os.
Og hvad der giver livsglæde er i hvert fald at være i et positivt søsterskab af gode veninder.
Vigtigheden af søsterskab for sund sexlyst
Kender du ikke også, hvor befriende det er at være i et fællesskab af piger, hvor man kan grine og græde og fortælle om sex og nydelse uden skam og fejre hinanden og give hinanden fuld tilladelse til at være ærlige og sårbare og seksuelle. Et positivt søsterskab gør bare, at vi kan slippe noget af facaden og alle de filtre, vi har puttet op rundt om os selv og ja, vores seksualitet.
Jeg har oplevet, at en dyb samtale med en gammel veninde omkring sex og kærlighed føltes som, at en sten faldt fra hjertet. Og dagen efter mærkede jeg en gnist af glæde i min krop og en pulsering af lyst i min livmoder. Hvilket giver mening, for vi ved jo efterhånden, at kvinders orgasmer går gennem hjertet.
En sten faldt fra mit hjerte ja, men én sten er måske ikke nok, fordi en sten kan jo godt blive til en mur, hvis man har oplevet dybere søstersår og har fået brudt tilliden.
Har du måske ikke også prøvet at komme op af skændes med din bedsteveninde, bryde med betydningsfulde venskaber, opleve misforståelser og cat fights? Hvordan fik det dig til at føle?
Kulturel indoktrinering af søstersår
Vi er opvokset i en kultur, hvor piger imellem sammenligner sig rigtig meget med hinanden, og hvor vi konkurrerer mod hinandens skønhed og succes. Jeg kan tydeligt huske det fra skolen, at pigerne der var pænere og mere poppede end mig, var min konkurrent. Så jeg prøvede at være anerledes, og at lade som om, at det ikke betød noget for mig, når det egentlig gjorde. Jeg ville jo nok hellere være veninder med dem.
Vores kultur er altså allerede med til at programmere os til at skabe dybe søstersår, istedet for at fejre hinanden og løfte hinanden op.
Forebyggelse af cat fights gennem bedre forståelse af menstruationscyklussen
Og oveni hatten skal vi også takle hormoner, ubalancer, menstruationssmerte og pms-symptomer – og når vi bliver ældre måske børnefødsler, postpartum depressioner, overgangsalder osv.
Jeg tror på, at rigtig mange uvenskaber blandt piger sker under den præmenstruelle periode, hvor der ikke skal særlig meget til at pisse én af. Rigtig mange ødelagte veninderskaber kunne altså forebygges, hvis vi vidste mere om menstruationscyklussen, og hvornår vi har brug for at slappe mere af (op til og under menstruation), og hvornår vi har mere energi (op til og under ægløsning).
Med en mere klar forståelse af menstruationscyklussen kan vi støtte vores veninder mere igennem de forskellige faser.
Vigtigst er det især op til og under menstruation, hvor vi kan give hende omsorg ved at lave god mad, gøre rent for hende, flette hendes hår, give en massage – og kærlighed ultimativt. Alt dette øger oxytocin, kærlighedshormonet, der knytter bånd mellem mennesker, og som skaber mere livslyst (= sexlyst).
Når vi som kvinder er i et fællesskab, så vil vores menstruationscyklus også harmonieres, hvilket i sig selv viser, hvor forbundet vi er igennem vores livmoder. Du har måske selv oplevet, at de gange du har boet tæt sammen med andre piger, så er I begyndt at menstruere på samme tid. D var normalt en gang, fordi vi boede meget tættere sammen i små samfund. Men i vores moderne verden er vi meget mere alene, og det i sig selv er unaturligt for vores feminine krop.
Søsterskab og livmoderen
Vi har brug for andre kvinder i vores liv, og vi har brug for at fejre hinanden meget mere for optimale glæde i livet.
Søsterskabet bor i den feminine krone, i livmoderen. Forestil dig din indre ild, din sexlyst, som et bål inden i din livmoder. Dette bål skal kultiveres og plejes. Og hvilken anden bedre måde end ved at lade et par damer danse rundt om bålet.
Hvad jeg har observeret i min egen kropsterapi og arbejde med klienter er, at inden i livmoderen holder vi på alle vores kvindelige arketyper: dig selv som barn, ungpige, moder og ældre vis kone. Og min egen tese er, at vi også holder hver enkelt betydningsfuld kvinde, vi har mødt i vores liv. Energimæssigt selvfølgelig.
Hvis vi kan holde på traumer, kæresteforhold og seksuelle oplevelser i vores livmoder, så holder vi selvfølgelig også på vores veninder.
Det giver derfor mening, at vi kan slukke for den indre ild, hvis vi lige pludselig ikke har nogle piger og kvinder i vores liv at danse rundt om det med.
For søstersårene holder vi nemlig også i livmoderen. Og hvis vi holder på rigtig mange, så kan vi sten for sten skabe en mur. En mur fra hjertet til livmoderen, der til sidst blokerer dig fra at være forbundet med din seksualitet og glæde og også blokere dig fra at invitere nye venindeskaber ind i dit liv.
Muren rundt om livmoderen kan komme af seksuelle og gynækologiske traumer, og mange kvinder holder på disse. Og når de er usagt kan det føre til afstandstagen og konflikter blandt veninder. Det er derfor det er så vigtigt, at man i et søsterskab også kan tale om de svære emner og give plads til at tale om, når sex gør ondt.
Forbundne livmødre
Hvis vi tænker over, at vi påvirker hinanden igennem vores livmoder, så er det et stort potentiale for heling i et fællesskab af andre kvinder. Forestil dig en kvinde, der har arbejdet med yoni ægget og med sin seksuelle heling og udvikling, og forestil dig så, at hun åbner op for sin sexlyst og sin livmoderenergi. Hendes fornyede oplevelse med sin livmoder påvirker ikke kun hende selv, men vil skabe ringe i vandet til de kvinder omkring hende, som også begynder at blive mere forbundet positivt til sin fisse-magi. Så vi er ikke separeret hinanden, men åhh så forbundet. Vi er allesammen skabt i en livmoder, og vi holder alle den kosmiske moder inden i vores livmoder.
Så forestil dig en kvinde, der har en svag forbindelse til sit seksuelle center og holder på rigtig meget skam. I et fællesskab med hende vil hun sende ud en masse skam og skyld og hvis man bare nævner ordet s** eller sine seksuelle traumer, man blive set ned på. Det er ikke ligefrem sådan et søsterskab, som vi ønsker at have.
Så min opfordring til andre piger og kvinder er at lad os anerkende vigtigheden af søsterskabet for vores fælles seksuelle sundhed og glæde, og lad os begynde at tale om det og kultivere det.
Her er nogle rigtig gode tiltag du kan gøre for at øge søsterskabet og skabe mere sexlyst for alle!
- Ikke døm, men fejr hinandens lyster, nydelse og oplevelser med sex og kærlighed
- Skab trygt rum til at kunne dele om frygt, længsler og bedrifter
- Aftabuisér sex og seksuelle problemer og tal om dem!
- Vær åben om at tale om seksuelle oplevelser og gynækologiske oplevelser på godt og ondt, for på den måde kan traumer blevet helet og vores livmødre blive vækket og åbnet.
- Støt din veninde igennem de kvindelige faser, f.eks. under menstruation ved at udføre bare én god gerning for hende og ved postpartum tiden, hvis hun har født et barn.
- Pynt hinanden sammen ved at gøre noget så smukt og omsorgsfuldt nemlig at flette hinandens hår og flet en blomst ind i håret.
- Skab kvindecirkler med ceremoniel kakao og dans.
- Lav et ritual for din veninde i tider, hvor der kaldes på forandring eller heling. Noget meget smukt er at vaske hende rituelt med vand over livmoder og hjerte og drysse rosenblade over hendes krop. Bare det at lave flere ritualer for kvinder i dit liv, vil have en indflydelse på, hvor glade vi er som kvinder og lader den indre ild i livmoderen forblive tændt.
Jeg sender dig så meget erotisk kærlighed!
<3
Helle L.