3 jade æg øvelser for begyndere!

3 jade æg øvelser for begyndere!

Kom godt igang med din jade æg praksis med disse 3 jade æg øvelser for begyndere!

For mange kvinder, der er interesseret i jade æg praksissen, og som allerede har købt et jade æg, kan have svært ved at gennemskue, hvordan man lige skal bruge sit jade æg. Det vidste jeg heller ikke til at begynde med. Jeg poppede bare ægget op, og troede egentlig, at den ville hele min vagina af sig selv. 

Jeg havde læst alle de fantastiske egenskaber ved at bruge et jade æg. At nephrite jade æg er en kraftfuld helbredende sten, der er med til at forstærke kroppens egne helbredende egenskaber. At jade ægget er det mest luksuriøse og udsøgte yoni æg til at opstramme vaginaen og kærlighedsmusklerne (bækkenbunds-musklerne). At den hjælper dig til at opløse følelsesløshed og spændinger og kultivere mere nydelse, sensitivitet, seksuel energi og orgasmisk potentiale i klitoris, vaginaen, livmoderhalsen og hele kroppen!

Et af de spørgsmål, som jeg regelmæssigt havde var dog: Hvor lang tid vil det tage, før jeg ser resultater? Hvor lang tid tager det, før jeg kan mærke nydelse igen?

Jeg var desperat efter at føle nydelse igen, bare at føle noget, men jeg overså helt, at jade æg praksissen ikke bare er et hurtigt fix, men en regelmæssig praksis, der tager tid (ligesom yoga, meditation eller en kostændring). Selvfølgelig kan du bare poppe ægget ind og gå med det i løbet af dagen, men det var ikke den oprindelige hensigt med jade ægget, og det er heller ikke igennem den vej, at du vil opleve de livsændrende fordele ved jade æg praksissen. 

Meningen med jade ægget er at træne dine vaginamuskler til at isolere, kultivere og cirkulere seksuel energi, løsne op for spændinger og bringe blodcirkulation til bækkenområdet. 

Det er en måde at få et bedre forhold til sin fisse, sin krop og sin seksualitet. Du lærer dig selv at kende på et meget dybere niveau, både mentalt, følelsesmæssigt, sensuelt, seksuelt og spirituelt. For at nå dertil, kræver det dog en længerevarende praksis, hvor du har givet dig selv den tid, omsorg, hengivenhed og opmærksomhed til at åbne op og overgive dig til processen.

Det kan tage tid at lære sin fisses signaler bedre at kende, hele gamle traumer og forsikre hende om, at hun er tryg og elsket. For mig er det en vedvarende process, og jeg er stadig i processen at forstå hendes grænser og behov, og dette efter 1,5 års praksis med et jade æg og andre yoni æg.

Men det behøves ikke at tage så lang tid. 

Hvad jeg vil indvie dig i er, at det er godt at tage det langsomt! Jeg ved godt, at du gerne vil se resultater NU! Sådan havde jeg det også selv.

Men at prøve at tvinge nydelse og en seksuel udvikling frem, kan give bagslag og bremse din seksuelle heling og udvikling. Det kan give mere bagslag at tvinge ægget ind i dig, uden at lytte først til din fisse, og om hun egentlig har lyst til at blive penetreret med ægget (eller en dildo/penis). Du kan overskride din fisses grænser og skabe mere utryghed og flere spændinger i vaginaen på den måde. Du kan nemlig ikke tvinge nydelse frem, hvis din fisse er i dyb sorg eller føler frygt – følelser som hun har brug for at kunne udtrykke, inden hun kan tage dig til orgasmeland.

Det første skridt med jade ægget er derfor at lære det bedre at kende og lade din fisse blive tryg ved det. Jeg anbefaler derfor alle, der er nye til jade æg praksissen, at starte med blot at lade ægget hvile ved vaginaåbningen i 10 min., imens du trækker vejret dybt ind og ud med bevidstheden om din vagina. Gør dette hver dag i mindst 7 dage.

Skedeåbningen er beskytterinden for din vagina og kan holde på meget smerte, frygt, følelsesløshed og spændinger – dette sker, når hendes grænser er blevet overskredet. Ved at holde noget ved indgangen til vaginaen i et konsekvent stykke tid, vil træne din hjerne, nervesystemet og vaginaåbningen til at føle sig tryg og afslappet. Derefter kan du begynde at komme dybere ind, når følelsesløsheden begynder at opløses, og sensitivitet til området øges.

Tag derfor mindst 7 dage, hvor du er tilstede med din vaginaåbning og sender en masse god energi, kærlighed og omsorg til hende. Lyt til hende! Efter de 7 dage kan du (med hendes tilladelse) indsætte ægget og lave disse tre øvelser med ægget.

ØVELSE 1: HOFTECIRKLER

Læg dig på ryggen, buk benene, så knæene peger op ad. Placer din hånd over din fisse og din anden hånd over dit hjerte. Træk vejret afslappet.

Start med at lave nogle små cirkler med hofterne, så små, at det er mere cirkler rundt om dit haleben.

Læg mærke til hvad der sker inde i din vagina, når du roterer hofterne. Også mærk efter hvad der sker i dine hofter, og om du har spændinger der. Måske begynder du at mærke sensationer fra ægget, måske ikke. Ligegyldigt hvad du kan mærke, om det er tomhed, følelsesløshed eller begyndende nydelse, så er alt okay og helt normalt.

Bliv ved med at trække vejret dybt og lav 6 runder med uret. Derefter skifter du retning og cirkler 6 gange rundt mod uret.

ØVELSE 2: BÆKKENLØFT

Denne øvelse giver toning og smidighed. Det er en af mine yndlingsøvelser
med jade ægget. Start i samme position som i forrige øvelse, altså med bukkede ben og knæene pegende op mod himlen.

På en indånding presser du fra med hænderne og løfter dit bækken op ad, bare så højt som føles behageligt. Det er den samme stilling som broen i yoga. Klem godt omkring ægget i 3 sek., mens du holder vejret.

På en udånding giver du slip på klemmet og fører dit bækken afslappet ned i underlaget og åbner knæene ud til siden i en sommerfugl position. Når du udånder, så giv gerne en ”haahh” lyd fra dig for at åbne op i halsen og derved din vagina.

Gentag 5 gange mere.

ØVELSE 3: ROTATION MED FØDDERNE

Denne øvelse giver nydelse og kontinens og er også kendt som vinduesviskeren, fordi dine fødder roterer på samme måde som en vinduesvisker.

Bliv liggende på ryggen. Have en god afstand mellem fødderne, så du ligger på samme måde som shavasana i yoga. Stræk benene og fleks fødderne.

Bevæg dine fleksede fødder ind mod hinanden, så dine storetæer kysser hinanden. Bevæg derefter fødderne væk fra hinanden så meget, at hælene peger ind mod hinanden, og lilletæerne næsten rører jorden. Bliv ved med at fleks fødderne og hold benene strakte.

Når du flekser fødderne trækker det på nerverne og musklerne til din vaginakanal, så når du laver den her øvelse, mærk efter hvad der sker inden i din vagina omkring ægget.

På en indånding lad dine storetæer mødes på midten. Hold denne position i 3 sek. Mærk de sensationer der er i din vaginalkanal omkring ægget. Lad din fisse være afslappet og mærk dine muskler omkring ægget.

På en udånding roter dine fødder udad, så dine lilletæer næsten rører jorden. Hold i 3 sek. og mærk de sensationer, der er tilstede i din vaginakanal omkring ægget i denne position.

Lav 6 runder. Hvis du har lyst kan du også lave 6 runder af øvelsen, hvor du har benene løftet lodret op mod loftet.

De tre øvelser, jeg lige har gennemgået, er en god start til din nye
jade æg praksis.

Hvis du ønsker at få et GIA certificeret Nephrite Jade Æg, kan du købe et fra min webshop. Med i købet får du også en 40 minutters basis jade æg praksis på lydfil, hvor du bliver indviet i det grundlæggende samt nogle begynder-øvelser med jade ægget.

Du kan købe dit eget ægte Nephrite Jade Æg her!
Og køb en kopi af min jade æg e-bog her!
Og hvis du gerne vil dykke dybere ned i jade æg praksissen og lære hele praksissen fra inderst til yderst, tilmeld dig mit jade æg online kursus, Det Magiske Jade Æg.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.