Sex magi med jade æg // Loven om tiltrækning

Sex magi er, hvor man bruger sin seksuelle energi og intention til at manifestere det, man drømmer om i sit liv.

Du har måske hørt om loven om tiltrækning, hvor man bl.a. bruger sin forestillingsevne, intention og følelse til at manifestere det, man ønsker sig i sit liv.

I sex magi gør man faktisk det samme, men man booster bare manifestationen endnu mere ved hjælp af sin seksuelle energi.


Seksuel energi er livsenergi

Seksuel energi giver dig en kreativ, frugtbar og erotisk lidenskabelig opladning og glød i din krop, hvilket fungerer som brændstof til din manifestation.

Seksuel energi er jo vores livsenergi – det er den vi alle kommer fra, og det er den, vi alle bruger til at skabe en baby. Så selvfølgelig kan vi også bruge den aktivt i vores andre kreative projekter, bl.a. til magisk arbejde som at visualisere og bevæge energi henimod et ønsket resultat.

Hvordan fungerer sex magi?

Egentlig er sex magi en selvnydelsespraksis, bare hvor du dirigerer din bevidsthed og din nydelse til det, du gerne vil have.

Mens du rører ved dig selv og bliver seksuelt ophidset, stopper du bare op en gang imellem og visualiserer dit ønske. Jo mere seksuelt ophidset du kan blive uden at få en orgasme, jo stærkere vil energien til dit ønske blive, og derfor vil der blive tilført mere saft og kraft til dit magiske ritual.

Når man kommer i et stadie af seksuel ophidselse og nydelse, aktiveres automatisk alle dele af hjernen. Under seksuel ophidselse kommer din hjerne til at være i en høj indre aktivitet, hvor du får adgang til din dybere underbevidsthed og kommer i et dybere stadie af tilstedeværelse og bevidsthed. Det er netop på disse stadier, at det er perfekt at plante sit ønske i sin underbevidsthed, hvilket man gør igennem sex magi.

Trin for trin guide

1. Sæt din intention

Først skal du gøre dig bevidst om, hvad du gerne vil manifestere. Hvad drømmer du om, og hvad ønsker du at skabe i dit liv? Det skal gerne være et ønske, der kommer helt fra dit hjerte, og som virkelig tænder dig.

2. Visualiser og mærk at du allerede har det

Virkelig føl at du har dit ønske NU! Forestil dig med alle dine sanser, at det allerede er manifesteret i dit liv. Du kan eventuelt også skrive det ned i nutid og/eller sige det højt tre gange ud i rummet for virkelig at forankre dit ønske og forbinde dig selv til energien og følelsen af at have det allerede.

3. Oplad dit æg

Hold dit jade æg i din ikke-dominante hånd og kæl for det med din dominante hånd. Rør ved ægget imens du visualiserer dit ønske. På denne måde oplader du dit æg med dit ønske.

4. Varm din krop op

Herfra varmer du din krop op til ægget ved f.eks. at danse, lave en brystmassage, rører sensuelt og seksuelt ved dig selv. Tænd dig selv så meget at du kan indsætte ægget ind i dig.

5. Befrugt dig selv med ægget

Når ægget er indsat kan du lave øvelser med ægget, imens du visualiserer dit ønske. Klem omkring ægget, mens du ser, føler, lugter og mærker dit ønske foran dig for dit indre blik.

6. Tænd dig selv og rejs energien

Aktiver mere seksuel energi og lad bare visualiseringen gå for en stund. Når du mærker, at du er ved at nå til en 8 eller 9 på ophidselses-skalaen, hvor 10 er orgasme, så tag en pause i et minut eller to og visualiser igen dit ønske. Opbyg derefter mere seksuel energi og hold en pause og visualiser dit ønske. Bliv ved med at opbygge seksuel energi og holde en pause, indtil du føler, at du har spredt din seksuelle energi ud i hele kroppen – indtil du føler dig helt opladet af boblende orgasmisk lidenskab og nydelse.

7. Orgasme – manifester dit ønske NU!

Giv slip på dit ønske i en orgasme ud gennem toppen af hovedet, ud til Universet, til kosmos. Giv fuldstændig slip på dit ønske. Hvis du ikke har lyst til at få en orgasme eller hvis du ikke kan få en orgasme, så bare forestil dig, at energien slippes ud gennem din krone.

8. Grounding

Ground dig selv efterfølgende ved at se for dig energien føres tilbage til din krone og føres hele vejen ned til dine fødder og ud gennem fodsålerne og ned i jorden – lige her hvor dit ønske vil manifestere sig i fysisk form.

9. Slap af og tænk ikke mere på det

Vid at dit ønske er på vej og tænk ikke mere over det. Følg bare de impulser, idéer og den inspiration, du får dagene efter. Du vil se, at dit ønske vil materialisere sig i den perfekte timing og lettere og mere anerledes, end du måske kan forestille dig lige nu.

Ønsker du at blive guidet igennem et sex magi ritual?

Hvis du køber et karneol yoni æg på min webshop, vil du automatisk få et Sex Magi ritual på lydfil med i købet.

Køb Karneol Yoni Æg og få et Sex magi ritual med i købet – klik på linket her!

Jeg sender dig så meget erotisk kærlighed!

<3

Helle L.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *