fbpx

Vær din egen elsker – en praksis i selvkærlighed

Jeg har i lang tid, haft et behov for at få fysisk berøring af en elsker. Sådan virkelig cravet det helt dybt inde fra min inderste kerne. Du kan måske selv genkende længsel efter kærlighed fra en anden. Det er skam ikke pinligt eller skamfuldt at indrømme, for det har alle vores celler i vores krop brug for. Nemlig kærlighed og berøring. 

Men hvad jeg har fundet ud af på min egen helingsrejse, er, at det er et kæmpe pres at lægge på et andet menneske, at have en forventning om, at de vil kunne udfylde det hul i én, der har brug for kærlighed. 

Det er selvfølgelig kliche at sige: Men den vigtigste og dybeste form for kærlighed, er egentlig den kærlighed, man giver sig selv. Uden at være fyldt op af kærlighed selv, hvordan kan man så forvente at kunne give kærlighed til et andet menneske, og hvordan kan man forvente, at et andet menneske kan elske én tilbage, hvis man ikke en gang elsker sig selv.

Lige siden jeg kan huske, har jeg altid elsket mig selv. Da jeg var barn, kunne jeg lege med mig selv i timevis og have det rigtig sjovt med mig selv. Da jeg blev ældre og så mig selv i spejlet, har jeg elsket, hvad jeg har set. Jeg har elsket mit udseende, min krop, mine bryster, min personlighed, mit liv og selvfølgelig min seksualitet. Jeg synes, at jeg var en fantastisk smuk pige, og jeg kedede mig aldrig i mit eget selskab.

Selvfølgelig har jeg nogen gange haft mine klagepunkter omkring min mave, og jeg har andre gange følt mig ensom blandt venindegruppen i skolen. Men overordnet set har jeg været glad for at være den, jeg er.

Det ændrede sig dog drastisk, da jeg mistede min forbindelse til min seksualitet og min allerhelligste fisse. I 2012 fik jeg indsat en kobberspiral, og det gjorde sindssygt ondt. Jeg blev helt afkoblet fra min nedre krop, sådan at jeg slet ikke kunne mærke mig selv fra navlen og ned; jeg kunne ikke mærke min fisse og seksuelle nydelse og orgasmer.

I så mange år har jeg levet i min øverste krop, uden at være i kontakt med min fisse og uden jordforbindelse gennem mine ben og fødder.

Og på grund af det, begyndte jeg at føle en stor ensomhed i min krop. Jeg begyndte faktisk ikke kunne lide mig selv.

Det traume, som kobberspiralen gav min krop, gjorde, at min krop ikke længere følte sig hjemme og tryg ved mig, og som resultat lukkede den helt ned til det område.

Jeg har været så afkoblet, følelsesløs og hård i min nedre krop, at det faktisk har føltes som at have en brynje låst fast omkring hele mit bækken.

Jeg kommer her til at tænke på en ridderfilm, jeg en gang så, hvor prinsessen havde fået låst en brynje fast omkring hele sit underliv. Det var kun den mand, der havde nøglen, der kunne låse brynjen op.

Jeg har længe ledt efter nøglen til at kunne åbne min fisse op igen.

Jeg har prøvet at åbne hende op ved at have sex igen.

Jeg har prøvet at massere mig selv med en glas dildo.

Jeg har prøvet at bruge et jade æg inderst inde i min vagina.

Men jeg har fundet ud af, at jeg har overset noget virkelig vigtigt. Noget, som jeg tror, er nøglen til brynjen. Nøglen til at åbne den skattekiste op, jeg har mellem benene.

En brynje bæres jo traditionelt for at beskytte sig selv i kamp, så det er selvfølgelig noget kroppen tager på sig som en fysisk respons til et traume. F.eks. traumet at blive voldtaget og derved invaderet uden kroppens samtykke. Kroppen kan simpelthen gå ind i en kæmp, flygt eller frys-respons, der gør, at den holder barrikaderne oppe, også lang tid efter den traumatiske hændelse. Det kan lede til kroniske smerter, spændinger eller følelsesløshed i bækkenet, som gør det ekstremt svært at være med sig selv, en elsker eller føle noget nydelse under sex overhovedet.

Hvad det er vigtigt at vide her, er, at kroppen vil først tage sine barrikader ned, når den ved, at der ikke længere er fare. Når den i trygge rammer kan udtrykke alle de følelser, som den går og holder på, om det er sorg, glæde, smerte, nydelse, angst eller orgasmisk ekstase.

Mange af os går måske rundt og håber på, at Prinsen På Den Hvide Hest kommer og redder os og giver os den kærlighed, som vi sådan længes efter.

Men jeg tror ikke, at svaret kommer udefra i en mand, men at nøglen til brynjen skal findes inden i os selv.

Efter lang tids frustration over ikke at kunne føle noget i min fisse, begyndte jeg at finde ud af, at det faktisk ikke er sex, som jeg har lyst til. Men det er snarere fysisk berøring, intimitet og kærlighed. Bare det at blive holdt om eller blive rørt ved kan faktisk sende mig ind i et stadie af stor nydelse og ophidselse. 

Nu havde jeg tænkt, at hele svaret var at hele op for noget inden i min vagina. Men i første omgang følte min vagina jo sig invaderet. Så selvfølgelig skulle jeg ikke prøve at invadere hende endnu en gang med en glas dildo eller et jade æg – eller med en mands pik. Jeg skulle hellere berolige hende, beskytte hende og få hende til at føle sig mere og mere tryg og få hende selv til at komme ud af sit beskyttelsespanser.

Så hvad jeg har fundet ud af, er, at i stedet for at hige efter at få en mand til at give kærlighed og berøring, så vil jeg hellere give det selv…

Nemlig, selvkærlighed.

Nøglen til at låse sin fisse op til nydelse og orgasmer er selvkærlighed. Nøglen er at være sin egen elsker. At give sig selv det, som man virkelig længes efter.

Jeg har sat mig for at være min egen elsker, og det vil jeg også inspirere dig, kære kvinde, til at være.

Jeg tror nemlig, at ægte feminin empowerment og seksuel frigørelse kommer igennem selvkærlighed.

Men hvordan giver man lige kærlighed til sig selv?

Find ud af hvordan du praktiserer selvkærlighed og er din egen elsker ved at se videoen.


4 tips til hvordan du bliver din egen elsker:

1) Rør mere ved dig selv i løbet af dagen

2) Overøs dig selv med komplimenter

3) Date dig selv

4) Elsk med dig selv


Læs også:


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *