Påkald Afrodite for mere sensualitet, kærlighed, nydelse og skønhed 

Påkald Afrodite for mere sensualitet, kærlighed, nydelse og skønhed 

Nu hvor foråret er kommet, og livet så småt er begyndt at vågne i jorden, så begynder min egen krop også at ville blomstre... Frugtbarheden er allestedsnærværende i naturen, og det er derfor naturligt for mig, at min energi er højnet. Til mere kærlighed og sensualitet. Til Afrodites energi.

Afrodite er en græsk gudinde, der associeres med planeten Venus. Hun er født i havet af skummet, der opstod, da den kastrerede Uranos’ lem ramte havet. Afrodite er derfor æret som gudinde for havet og søfaren. I den forbindelse ses hun ofte billedliggjort på en muslingeskal i havet.
Jeg har altid ELSKET havet, for det er dét sted, hvor jeg føler mig mest i kontakt med gudinden. Det er så yderst sensuelt at danse i bølgerne med bare bryster på en varm sommerdag. Det føles så naturligt vildt, frit og feminint.

Afrodite er en krigsgudinde, men hun er mest kendt som en gudinde for kærlighed, frugtbarhed, romantik, nydelse, skønhed, sensualitet, forhold og endda prostitution. 
Hun er den spirituelle, romantiske kærlighed, når et par er forelsket i hinanden. Og hun er den kærlighed til sig selv, som er vigtig for alle sunde romantiske forhold. 
Hun er legesyge, flirt, pirring og det at forføre en partner til romantiske og seksuelle oplevelser. Hun er kærligheden til sex, den kropslige nydelse og den intime seksuelle forbindelse mellem elskere.
Ved at påkalde Afrodite kan du kultivere mere sensualitet, skønhed, rigdom, nydelse og luksus ind i dit liv. Hun minder os nemlig om, at vi er værdige og fortjener at modtage, hvad vi begærer. Med hjælp fra hende, kan du lære at overgive dig selv til dine inderste seksuelle og sensuelle fantasier og nydelser uden frygt for, hvad andre tænker. Du kan glædes over din seksualitet, dit begær, din lyst og din erotiske energi – som gerne inkluderer massevis af nydelsesfulde og livsændrende multiorgasmer.

At kropsliggøre Afrodite er at blive en diva og at turde overgive sig selv til sin erotiske ekstase.

Det betyder ikke, at Afrodite konstant tiltrækker sig opmærksomhed fra usædvanligt vedholdende beundrerer. Hun har klare sunde grænser og ved, hvad hun vil have, og hun er ikke bange for at fortælle det.

Det er igennem selvkærlighed og at pleje sig selv med nydelsesfulde kærlighedsritualer, at vi forbinder os med Afrodite, både mentalt og fysisk. Vi er faktisk nødt til at danse, synge, feste, spille musik og elske i hendes ære. Det er med vores krop, at vi ærer hende. Det er i vores glæde og uimodståelige lækkerhed, at vi oplader os selv med Afrodites energi.

At lave et kærlighedsritual og påkalde Afrodite for din seksuelle heling og nydelse sender et kraftfuld signal til din underbevidsthed om, at du er værdig til et sensuelt rigt liv med skønhed, afslapning og sensualitet. Ritualer tager dig nemlig ud af din hverdagslige tommerum og ind i en magisk tilværelse, hvor alt er muligt.
Med et ritual kan du også fokusere din intention på det, du virkelig drømmer om, f.eks. mere kærlighed, erotik, nydelse og skønhed.

https://www.youtube.com/watch?v=AJrbO-WWo8Q&t=4s

I det næste kan du læse, hvad Afrodite elsker, og hvilke ting og elementer, der er gode at bruge til at helligholde hende.


Afrodite beklædning, alter udsmykning, farver, krystaller o.l.
Dag: Fredag
Alter udsmykning: Muslingeskaller*, søstjerner*, konkylier*, rav, spejl, gyldent æble
Mad: Chokolade, jordbær, granatæble, vanilje, vindruer og oliven.
Blomster: Rose, damiana, jasmin, pelargonie, anemone
Sten og metaller: Perler*, guld, rosakvarts, kobber, ametyst, sølv, jade, safir, aquamarine
Farver: Rød, lyserød, lilla, sølv, aqua, pastelgrøn, glimmer og enhver nuance af lyseblå
Beklædning: Nøgenhed, løst hår, slør, smykker, tiara, armring, luksuriøse tekstiler
Sted: Havet, stranden
* Havet er meget skånsomt, og vi skal passe på havet. Vær derfor varsom med, hvad du samler eller køber fra havet til dit Afrodite alter. Perler kommer f.eks. fra levende muslinge og er derfor ikke godt at købe. Søstjerner er også levende dyr, der dør, hvis de bliver taget op fra havet. Også konkylier skal man være varsom med at samle, da de er hjem for mange smådyr ved havet. Jeg vil anbefale at tage tomme muslingeskaller med hjem og dekorere på dit alter. Du kan også samle sten ved havet og, hvis du er heldig, rav. Du kan tegne eller på en anden måde være kreativ med at skabe perler og søstjerner selv.


Udforsk Afrodite

- Tillad dig selv at føle dig smuk, sensuel og elsket uden at føle skyld. Tag dig tid til at gøre de ting, der giver dig nydelse og glæde.

- Deltag i en eller anden form for kropsbehandling, f.eks. yoga eller massage, netop for at øge din forbindelse til din krop og din sensualitet.

- Iklæd dig sensuelt, forførende og sexet tøj i hverdagen. Det kan være den flotteste, mest forførende kjole i din garderobe eller alle de halskæder, du ejer på en gang. Lad din indre forførerske skinne igennem.

- Beundre din krop i spejlet med smukt tøj, smykker, olier og parfume. Oplad dine spejle med kærlige komplimenter til dig selv.

- Lyt til romatisk musik eller se en romantisk film. 

- Lav dit soveværelse om til en boudoir, som Afrodite ville misunde. Kun romantik og afslapning burde være i soveværelset. Så gem væk arbejdspapirer, computer og fjernsyn og have istedet store bløde puder på sengen og stearinlys og røde roser alle steder.

- Fortæl ærligt hvad der giver dig nydelse til din partner. Vær ikke bange for at tale din sandhed til dig selv, din partner og til verden.

- Giv dig selv lov til at bruge nogle penge på lidt luksus en gang i mellem. Det behøves ikke at koste helt vildt meget, men nogen gange klæd dig luksuriøst eller tag et boblebad. Når du prioritere dig selv først, vil andre lægge mærke til det.

- Lav dit badeværelse om til en nydelsesfuld spa. Lad der være badeolier, stearinlys, tykke håndklæder og musik. Og glem ikke at pynte med muslingeskaller for at minde dig om Afrodites tilstedeværelse.

- Bad i havet på en varm sommerdag, gerne med bare bryster eller helt nøgen, og dans sensuelt med Afrodite i bølgerne. Du kan tage blomster med og lægge i vandkanten eller bære et jade æg for at gøre det ekstra sensuelt.

- Giv ofringer til Afrodite hver fredag. Fredag er knyttet til planeten Venus, som er knyttet til Afrodite. Ofringer til Afrodite kan være søde kager, jordbær overtrukket med chokolade, vin, parfume, roser eller vindruer. Gerne noget overdådigt og luksuriøst.

- Lav en regelmæssig jade æg praksis, hvor du ærer dig selv som en sensuel, erotisk kvinde. Hvis du kan lave en 30 minutters praksis én gang om ugen, vil du opleve at aktivere rigtig meget af din sensuelle gudinde-energi – og det vil Afrodite blive rigtig begejstret for. Du vil mærke, at du føler dig mere seksuelt levende, mere tiltrækkende og en magnet for mere nydelse, kærlighed, rigdom og glæde.

Andre foreslag er at danse din indre gudinde ud til noget romantisk musik. Du kan også tage et varmt karbad fyldt med rosenblade og bagefter smøre dig selv ind i kokosolie. Tænde et rødt eller grønt stearinlys for Afrodite og indvie hende i dine inderste ønsker og fantasier. Luk øjnene og mediter på Afrodite og forestil dig, at du forvandler dig til hende – den mest sexede kvinde, du kan forestille dig.
Jeg er så glad for, at du er interesseret i at helligholde Afrodite og derved også din egen sensuelle, erotiske gudinde inden i.

Jeg sender dig så meget sensuel Afrodite-energi din vej!

<3

Helle L.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.