fbpx

Hej, mit navn er Helle

Jeg hjælper kvinder med at forbinde sig til sin iboende seksuelle frihed og sensuelle kraft!

Om mig

Hele mit liv har jeg fordybet mig i at udforske krop, sind og seksualitet, primært fra den holistiske og spirituelle vinkel igennem bøger, kurser, uddannelse og fra egen kropslig erfaring. Jeg er uddannet yogalærer og fornylig yonimapper og postpartum doula.

Jeg har altid været interesseret i seksualitet, kvindekroppen og den feminine livscyklus. Det var dog først, da jeg oplevede at miste min seksualitet, at jeg ønskede at arbejde som sexcoach. Min egen seksuelle helingsrejse inspirerede mig til at ændre retning i min karriere fra at være nyuddannet cand.mag. fra Københavns Universitet til at arbejde med seksualitet og feminin empowerment.

Min mission med Gudindetemplet er at hjælpe og inspirere kvinder til at genetablere sin hellige kontakt til al den overflod af nydelse, kærlighed og glæde, som er til rådighed i alle kvinders kvindekrop.

Det lå måske i kortene, at jeg skulle blive sexcoach…

Lige siden jeg var lille har jeg altid været i dyb kontakt til min seksuelle energi og min magi af nydelse indeni. Min interesse for sex og kærlighed har derfor altid været en naturlig del af mit liv.

I sexualundervisningen i folkeskolen fik jeg en masse sjov ud af at navnegive de kvindelige og mandlige kønsorganer med de mest sjofle navne, jeg kunne komme på. Det var også i folkeskolen, at jeg og min veninde lavede en kæmpemæssig orange dildo ud af papmache. Ja, den skulle bruges til en fremlæggelse, om hvordan kvinden var blevet frigjort og nu brugte egen vibrator.

Sjovt nok, arbejder jeg nu som voksen med at sælge erotisk legetøj, dog ikke af plast og gummi, men af primært krystal og glas.

I mine teenageår erhvervede jeg også mine første sexbøger, og da jeg kom i gymnasiet og fik min første kæreste, var det primære samtaleemne i frikvartererne altid om alle mine ekstatisk nydelsesfulde sexoplevelser og orgasmer.

Når jeg så mit snit til det, tog jeg også ind i den lokale erotiske butik og øgede min samling af vibratorer og dildoer, som fik pæne navne som Brian og Guiness. Don’t ask why!

Så det lå måske i kortene, at jeg i dag skulle arbejde med kvindelig seksualitet og sælge krystaldildoer og yoniæg.

Mine gymnasiekammerater spåede da også om, at jeg enten en dag ville arbejde med at redde organgutanger på Borneo eller arbejde som sexolog. Det første har jeg faktisk udlevet, og det andet er jeg godt igang med.

Så krystalkuglen har måske talt sandt.

Min egen seksuelle helingsrejse

Det var dog først, da jeg oplevede at blive fuldsændig afkoblet fra min seksualitet og mit allerhelligste underliv, at jeg forstod, at den nydelse, magi og orgasmiske kapacitet, som jeg bare havde taget forgivet, er utrolig dyrebar.

Af egen erfaring ved jeg, hvordan det føles at være afkoblet sin fisse – at det gør livet meget tomt, koldt, trist og ensomt. Det er også klart, når vores seksuelle energi er vores livsenergi og den, der får os til at skabe, kreere og leve vores liv fuldt ud med fryd og glæde. Al den nydelse, skønhed og glæde og ligeså vores helt unikke orgasmiske magi, er det, der gør livet værd at leve.

Da den blev taget fra mig, følte jeg et stort tomrum – og angst og depression kriblede under overfladen på grund af det, jeg havde været udsat for.

I mange år gik jeg i tavshed med mit problem og var i stort chok over, hvad der var sket med mig. Som kun 22-årig fik jeg indsat en kobberspiral – det gjorde sindssygt ondt. Fra det ene øjeblik til det næste var hele mit seksuelle væsen helt følelsesløst og lukket.

Jeg følte mig ødelagt – Jeg følte ikke nogen lyst eller nydelse og havde svært ved at få en orgasme. Hver gang jeg prøvede at have sex, fik jeg angstanfald. 

Men en dag for fire år siden, havde jeg simpelthen fået nok af at føle mig så seksuelt tom inden i. Jeg var klar til forandring. Jeg påkaldte simpelthen Universet for at få hjælp til at finde en løsning på, hvordan jeg igen kunne mærke seksuel nydelse.

En uge efter fandt jeg information om de magiske helende egenskaber ved at bruge et Jade Æg, hvilket åbnede op en hel ny verden.

Siden da har jeg udforsket min krop, sind og seksualitet. Jeg har fået ind under huden tantriske og taoistiske praksisser, uddannet mig som yonimapper og lært, hvordan jeg transformerer følelsesløshed og traume til dyb tryghed, kærlighed og nydelse. Det har givet mig modet til at dele min seksuelle helingsrejse med dig, kære kvinde.

Med praksis og tålmodighed har jeg fundet blomstring i min seksualitet – enorm stor nydelse og orgasmer, fornyet frihed og selvværd, et kærlighedsforhold til mig selv, hvor jeg stoler og er rodfæstet i min egen tillid til, hvad det vil sige at være en erotisk kvinde.

Hvad min rejse har åbnet mine øjne til

Min rejse hertil har inspireret mig til at gøre min livslange passion for sex og nydelse til min levevej. Mit job er at hjælpe kvinder til at hele sin krop, sensualitet, seksualitet og erotiske energi. Jeg ønsker at hjælpe dig, der har problemer i underlivet, om det er følelsesløshed, smerte, inkontinens, spændinger, manglende lyst eller orgasmer.

Under min rejse har jeg også åbnet mine øjne til, hvor tabuiseret den feminine seksualitet er i sin foranderlighed og storhed, og hvor meget tavshed, der egentlig er omkring de eftervirkninger, der er ved overgreb og grænseoverskridende oplevelser såsom gynækologiske procedurer og operationer, svære fødsler og voldtægt.

Denne tavshed er hjerteskærende!

Jeg har fundet ud af, at så mange kvinder og piger, ligesom jeg selv gjorde, bare går i stilhed med sin smerte og sorg, netop fordi der er så meget skam og tabu involveret den feminine seksualitet. Og når man prøver at få hjælp eller tale op, er der en stor uvidenhed og mistro.

Jeg ønsker at bryde tavsheden, (tabuerne, skammen og skylden), fordi jeg selv måtte sande, at hvis ingen andre ville tale, så vil jeg selv gøre det. Jeg ønsker at snakke om de følgevirkninger af vaginale smerter og spændinger man kan have efter et overgreb af enhver slags.

Jeg vil gerne være med til at bryde dette tabu og tale om det, der er svært, for jeg ønsker inderligt, at vi kvinder endelig heler fortidens sår og generobrer vores føderet til vores nydelse, vores glæde, vores intimitet og forbundethed med vores iboende skaberkraft, saft – og guddommelighed.

Gudindetemplets mission

Jeg startede med at blogge i 2018 for at fortælle min historie til verden og især for af bryde skammen med hensyn til de traumer og sår, som den feminine seksualitet har været udsat for – og stadig bliver udsat for. Det udviklede sig til dette online gudinde-univers, du ser her på websiden.

Gudindetemplet er helliget ønsket om at højne det feminine og bringe Gudinden i live i verden! Templet er for kvinder, der har brug for seksuel heling, og som ønsker at forbinde sig til sin nydelse, sensualitet og seksualitet.

Dette gør jeg igennem online jadeæg kurser, gudindeyoga, 1:1 sessioner og salg af et stort udvalg af smukke, helende krystaldildoer og yoniæg.

Gudindetemplet er dog meget mere end bare dette online univers; det er ikke kun et specifikt sted, hvor jeg underviser i gudindeyoga og jadeæg praksis, men gudindetemplet er egentlig allermest det sted, som vi kvinder og piger allerede bærer rundt på hele tiden, nemlig det som er mellem vores hofter, vores magiske underliv!

Gudindetemplet er en påmindelse om, at vi som kvinder allerede har et gudindetempel inden i os selv. Fissen er nemlig i sandhed en direkte portal til det guddommelige!

Min mission er derfor at støtte kvinder og piger til at genetablere eller fordybe sin hellige kontakt til sit eget gudindetempel, til sin nydelse, kreativitet, femininitet, seksualitet og sin orgasmiske kapacitet. 

Så vi igen kan få Gudinden tilbage i verden – og lade al hendes nydelse, fred, kærlighed og frugtbarhed blomstre på vores jord!

Tak til dig for at tage dig tid til at læse dette.

Du er absolut ikke alene, og jeg fejrer dig for dit mod og styrke til at være med til denne fantastiske forandring i vækkelsen af Hende, det guddommeligt feminine!

HUSK PÅ AT DU ER…

Smuk

Dejlig

Elsket

Orgasmisk