Afspænding og alignment af bækkenet

Vores bækken er det sted i vores krop, hvor vi kan opleve så meget nydelse og glæde. Det er her, at vi forbinder os til vores seksuelle energi, og når vi er i fuldt kontakt fylder det os med seksuel tilfredsstillelse, som er en så vigtig del af et sundt helbred og en høj livskvalitet. Men der er så mange kvinder i dag, der går i stilhed med problemer i bækkenet, hvilket kan gøre livet meget trist og koldt og gråt.

Faktisk har 16 procent af kvinder i alderen 40-60 år og 50% af kvinder over 75 år problemer med inkontinens.

Op mod 50% af kvinder, der har født, udvikler nedsunken bækkenbund, også kaldet genital prolaps.

Og op til 300.000 kvinder henvender sig årligt til lægen på grund af smerter i underlivet.

Mange af disse lidelser kommer af mange forskellige årsager. Det kan komme akut på grund af en fødsel, operation, et fald eller en ulykke, men det kan også komme snigende over tid f.eks. på grund af stress, et stillesiddende arbejde, eller fordi man træner for meget og forkert, eller fordi man simpelthen har en dårlig holdning, går med en skuldertaske eller sidder med benene over kors eller hænger lidt mere til den ene side af hoften end den anden, når man står oprejst.

Altsammen kan resulterer i et bækken, der bliver skævt, eller kommer til at sidde forkert. Fejlstillingen og den dårlige holdning kan skabe kroniske spændinger, smerter, nedsat følelse og afkobling fra din nydelse og evne til at få orgasme. 

Vi lever i en kultur, der har meget fokus på præstation, konkurrence, vækst og handling, sådan at vi hurtigt kan blive afkoblet fra vores nedre krop, skabe spændinger og derved misalignment. Det er dog så vigtigt at tage vare på vores bækken, så vi ikke over tid udvikler underlivsprolemer såsom stress inkontinens og prolaps.

Inkontinens

Der er to forskellige former for inkontinenser: stressinkontinens og urge-inkontinens.

Stressinkontinens betyder, at man har en svag bækkenbund, så når man enten løber eller hopper, så kan det være, at man har svært ved at holde på urinen eller afføringen. 

Urge-inkontinens kommer akut, f.eks. hvis du bare går afslappet omkring din dag, og så lige pludselig skal du akut på toilettet, og hvis man ikke når det, kommer man til at gøre det i bukserne. 

Disse tilstande er 100% mulige at hele. Med stressinkontinens er det godt at lave knibeøvelser, f.eks. med et jade æg. Men hvis man prøver at lave knibeøvelser for urge-inkontinens, så kan man meget vel forværre sin situation. Urge-inkontinens er nemlig spændingsbaseret. Det kommer af vaginismus, bækkenbundssmerter, og det handler om at lære at give slip på spændinger, som presser op om nerverne og skaber et miljø, hvor der kommer akutte pres på blæren.

Hvis du har begge dele er første skridt afspænding og alignment af bækkenet. Man skal ikke begynde at fokusere på styrkeøvelser med jade ægget eller gå rundt med jade ægget, men derimod skal man først styrke sin bækkenbund i at SLAPPE AF! Så træk vejret ind i bækkenet og aktiver nervesystemet inden i vaginaen til at slappe af og give slip.

Prolaps

Både blæren, livmoderen og anus kan få prolaps. Organerne vil dog aldrig falde ud. Organerne kan begynde at synke lidt ud af livmoderhalsen og længere ned mod åbningen af skede. Disse er milde prolapser, som sagtens kan heles, men mere fremskredne avancerede prolapser, hvor organerne faktisk begynder at hænge ud af skeden, kræver noget mere, men med den rette hjælp og vejledning fra en bækkenspecialist kan det også forbedres, så man kommer til at leve et normalt liv, som man elsker.

Smerter under sex

Kvinder der har smerter under sex kan i mange år gå i tavshed med denne lidelse og have en stor følelse af skam og en følelse af at være ødelagt som kvinde. Vulvadynia, en kronisk smerte i underlivet. Konstant brænden, har svært ved at sidde ned. Vaginismus, spændinger ved skedeåbningen, så det er svært at have penetration. Det er meget ubehageligt og svært.

Mange af disse helt normale underlivsproblemer som stress inkontinens, prolaps og bækkensmerterkan faktisk sagtens forebygges og kureres ved at aligne bækkenet og resten af kroppen. Tag fat i en fysioterapeut, kiropraktor, fysiologisk massør eller osteopat med speciale i bækkenproblemer, for du skal ikke gå med dette alene, kære kvinde.

Bækken alignment

Bækken alignment er noget af det allervigtigste at gøre for at få en sund og afspændt bækkenbund. Når du lærer at aligne dit bækken, vil du åbne meget mere op i underlivet, skabe plads til nerveforsyning, væske og blodgennemstrømning, hvilket gør, at du kan slappe meget bedre af, og derfor får meget mere kontakt til underlivet og derfor får meget mere ud af dine bækkenbundsøvelser (f.eks. med et jade æg eller andet yoni æg) og bækkenafspænding (din fisse shavasana). Så du igen kan komme tilbage til dit bækkens naturlige nydelsesfulde tilstand.

Se denne video hvor jeg viser dig nogle øvelser til bækken-alignment. Jeg viser øvelserne efter introduktionen ved 16:15.


Det skal gerne lave øvelser for bækkenalignment hver dag. Du skal tænke på, at du nok har haft din tilstand i rigtig mange år, måske i årtier, og det kræver, at du laver øvelser hver dag for at langsomt støtte din krop til at komme tilbage til heling og nydelse og balance igen. Det tager tid, så vær konsekvent med dine øvelser. Og selvfølgelig få hjælp af en bækkenspecialist, så du får øvelser, der præcis er gavnlig for din unikke situation og tilstand.

Jeg sender dig så meget erotisk kærlighed!

<3

Helle L.

PS. Jeg inviterer dig til min 2 timers workshop Bækken Spa i Aarhus den 14. december, hvor vi vil arbejde med at afspænde og aligne bækkenet.

Tilmeld dig og læs mere om Bækken Spa her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *