fbpx

10 måder at rense energimæssigt sit yoni æg og krystaldildo

af | sep 22, 2021 | Gudinderedskaber, Jade Æg, Krystaldildo, Ritual, Spiritualitet & Gudinder, Yoni Æg | 0 Kommentarer

Yoni æg og krystaldildoer er lavet af rå krystal fra Moderjord, og de har deres helt egen energi, vibrationer og følelser. 

En del af plejen af krystaldildoer og yoni æg er ikke kun at holde dem fysisk ren, men også at holde dem energimæssigt ren.

Når vi bruger vores krystaller, absorberer de den energi, der er i vores kroppe og i vores omgivelser, som en måde at hjælpe med at rense ud og forløse enhver stagnering eller blokering.

Hvis du bruger dit æg eller stav til helende arbejde (eller selvom du ikke er klar over, at du bruger den til heling), så vil krystallen hjælpe dig til at fjerne alle uønskede energier fra tidligere fysiske, følelsesmæssige og seksuelle traumer, energimæssige rester fra tidligere elsker og mere.

Over tid kan det, der oplagres inden i dem, energimæssigt begynde at blive for meget for dem og gøre, at krystallen får en tættere energi, der får dem til at være meget mindre levende og attraktive end de var, lige da du fik dem. Det kan gøre, at du begynder ubevidst at absorbere tilbage de uønskede energier fra den urensede krystal, eller man mister interessen for at arbejde med dem, fordi de ikke længere holder på en ren krystalenergi.

Krystaller kan også oplagre så meget energi, at de simpelthen springer i luften, splintrer i tusindstykker eller knækker midt over. Det kan også være, at du taber den på gulvet, så den går i stykker. Altsammen kan være et tegn på, at krystallen har akkumuleret for meget energi og ikke kan arbejde med dig mere…

Det kan selvfølgelig også betyde, at den er færdig med at hjælpe dig, og at du er parat til at arbejde med en ny krystal eller komme videre og klare livet uden krystalhjælp.

Meeeen din krystal burde gerne kunne være der for dig i mange år frem, så en simpel måde at afhjælpe og forhindre dette er at lave renselsesritualer, der får krystallen til at arbejde mere effektivt og gendanner dens naturlige kraftfulde vibrationer fra Moderjord. 

Du skal altid vaske dit æg og din stav fysisk og energimæssigt, når du lige får dem og efter hvert brug. Lyt til din intuition i forhold til, hvordan du ønsker at rense dem energimæssigt. Hvis du bruger din krystal dagligt til dyb heling og integrering, vil det være godt at rense den dagligt. Hvis du kun har dit æg eller din krystaldildo stående fremme som pynt i dit hjem, så vil det nok kun være nødvendigt at rense dem en gang om måneden eller sjældnere.

Her er 7 foreslag til, hvordan du renser dit yoni æg og din krystaldildo energimæssigt:

1. En af mine absolut yndlingsmåder at rense mine krystaller er at tage dem med uden for og bade dem i et vådområde. Det er så primalt, feminint og en så smuk måde at give krystallen mulighed for at få kontakt med Moderjord igen, den Store Modergudinde. Bad dem i et naturligt vådområde: en flod, sø, å, vandfald eller havet. Alt efter hvilket vådområde, du vælger, har de hver deres kvaliteter, som du kan mærke ind i. Havet er stort og kraftfuldt og i sine dybder rummer det både mørke og lys, skønhed og ødelæggelse. En flod er bevægelig og evigt foranderlig og skylder væk forhindringer og blokeringer på sin vej. Kilder er levende og hellige og var en gang kendt for at være hjem for vandånder og nymfer. Et vandfald lærer os om skønhed og evnen til at falde og overgive os. Søer er stille og reflekterende og indeholder også kildevand og har samme kvaliteter som dem. Mærk ind i vandet og mærk efter, hvad din krystal har brug for. Hvis du har mulighed for det, så bad nøgen og tag en erotisk svømmetur, imens du har dit æg bundet i en snor rundt om din hals (lad din krystaldildo blive vasket ved vandkanten, da det er sikrest).

2. Havsalt er en meget effektiv måde at rense sine krystaller på. Lad ikke krystallen få direkte kontakt med saltet, da det kan ødelægge krystallen, men put noget havsalt i en skål med vand og lade opløses i vandet. Lad derefter dine krystaller ligge i skålen med saltvand natten over. Genbrug ikke vandet, men smid det væk bagefter, da det indeholder al den uønskede energi. Du kan eventuelt hælde vandet uden for, så det kan blive optaget og genbrugt af jorden.

3. Eller rens dine krystaller med røgen fra salvie eller palo santo eller hold dem over flammen fra et hvidt stearinlys. Hvid er farven på renselse, og stearinlys rummer elementet ild og luft, som du kan mærke ind i brænder enhver negativ energi væk. Lad dog ikke krystallen røre ilden! Salvie er en kraftfuld plante, som renser ALLE energier ud, så hvis du har helet nogle virkelig tunge energier ud med dit yoni æg eller krystaldildo, så er salvie rigtig god at bruge. Desværre renser salvie også alle positive og gode energier ud, så du skal altid huske at oplade dine krystaller med god positiv højtvibrerende energi bagefter. Det kan du gøre ved at bruge palo santo, for palo santo renser negativ energi væk og tilfører god energi. Ikke bare renser salvie og palo santo dine krystaller, men de renser også rummet. Tænd røgelsen og pust den derefter ud og lad yoni ægget eller krystaldildoen føres igennem røgen. Luft gerne ud bagefter for at få det overskydende røg ud. 

4. Månelys, specielt fuldmånen, er fyldt med kraftfuldt guddommelig feminin kosmisk energi, som du kan bruge til at rense energimæssigt dine yoni æg og krystaldildoer med. Efterlad dem i vindueskarmen eller ud under åben himmel en nat, hvor der er fuldmåne og lad dem absorbere alle de gode helende månestråler. Strålerne er magiske og kan gøre, at dine krystaller vibrerer med kosmisk feminin energi efterfølgende. Du kan også lave månevand ved at efterlade en kop med vand uden for og derefter bruge dette vand til at rense dine krystaller. 

5. Modsat månen, der er fyldt med feminin energi, så bringer de gyldne stråler fra solen en mere maskulin energi. Solstråler er kraftfulde og bringer liv, varme og vitalitet med sig og vasker væk vinterens kulde og mørke. Og så er solen den nemmeste måde, når man både vil rense OG oplade sine krystaller på samme tid. Lad dem ligge i vindueskarmen eller ude under åben himmel, så de kan blive renset og superopladet af solen. Det er dog ikke alle krystaller, der kan tåle direkte sollys, fordi de vil miste deres farve og glød. Så lad dem ikke ligge unden for i længere tid end 30 min., og ellers gør det på en overskygget dag. Selv på en overskygget dag vil solen nå igennem.  Karneol yoni ægget arbejder bedst med solen, mens ametyst er en, der vil miste sin farve. Så pas på, vores alles stjerne på himlen er potent.

6. Blomsterblade er ikke bare en smuk måde at rense sine krystaller på, men skaber også en smuk dekoration for dig at nyde i dit hjem eller ved dit alter. Find en flot skål og placer dit yoni æg eller krystaldildo i og drys med intentionen om at rense friske blomster ned over dem. Roser er forbundet med kærlighed og god til feminin heling. Lavendel er også rigtig god, da den siges at rense og berolige. Fyld skålen med rent vand og lad dit yoni æg og krystaldildo lægge i 24 timer og suge til sig al den dejlige blomsterenergi.

7. Det er rigtig godt at lade krystallen komme tilbage til jorden en gang imellem. Det kan du gøre ved at begrave den i mineralrig jord. At stå med bare tæer på jorden er, hvad der giver direkte forbindelse til Moder Gaya, og specielt i mineralrig jord renser og genopbygger det sind og ånd. Det samme gør sig gældende med krystaller. Ved at begrave sit yoni æg eller krystaldildo i jorden får de jordforbindelse og renser al dårlig energi væk. Find et sikkert sted i haven eller et helligt sted i naturen, gerne ved et stort gammelt træ. Begrav dem der, bare nogle få cm. nede i jorden. Lad dem blive der i 24 timer til 3 dage. Husk at vaske dem fysisk efterfølgende, så de ikke er fyldt med jord, når du skal bruge dem igen.

8. Lyd pulserer med vibrationer og er utroligt helende og kan hjælpe med at sætte yoni ægget eller yoni staven tilbage til sit rene højtvibrerende udgangspunkt. Tibetanske syngeskåle eller shamanisme trommer er perfekte til dette. Placer din krystal tæt ved skålen, imens du spiller på den og tilad den at bade den med sine kærlige lyde. Hvis du bruger en tromme, kan du tromme rundt om krystallen og lade dens feminine rytmer føres ind i den. Du kan også bruge din egen stemme og synge med forskellige vokaler og lyde eller sige højt: “Jeg renser nu denne krystal med alle mine kærlige intentioner”.

9. Energiarbejde og energiheling såsom Reiki, bøn, visualisering eller meditation er en meget givende måde at rense ægget eller staven ofr negativ energi. At rense din krystaller via visualisering og energiarbejde er vidunderlig metode til at styrke båndet mellem dig og dit yoni æg eller din krystaldildo, inden du skal bruge den inden i dig. Når du giver noget til dem, så vil de også give en masse tilbage. Det er også den sikreste måde, da du ikke forstyrrer krystallens naturlige balance med vand, jord, sol og andre elementer. Det er dog vigtigt, at du er i et trygt, roligt sted, og du giver dig selv tid til at mærke ind i i energien, og hvis du bruger visualisering, at give dig selv tid til at åbne dit tredje øje til at “se” og forestille dig, at du renser ægget eller staven. Hold din krystal i din hånd og forestil dig en stråle af rent hvidt lys fra dine hænder omkranser stenen og flyder ind i den og igennem den og tager med sig al gammel uønsket energi og erstatter det med højtvibrende hvidt klart lys. Du kan påkalde en højere magt, en guddom eller naturkraft, hvis du har brug for det, og du kan blive i denne proces så længe, du har lyst, og indtil dit æg eller krystaldildo føles helt rent og genoprettet.

10. Og helt til sidst kan du bruge andre krystaller til at rense dit yoni æg eller krystaldildo. Bjergkrystal, ametyst og selenit er perfekte til dette. Placer din krystal tæt op ad eller på toppen af disse sten. Se gerne Gudindetemplets Selenit Hjerte Krystaloplader.

 

Som du kan læse, er der mange måder at rengøre krystaller på, men det vigtigste aspekt er, at du har en klar intention bag. Så find den måde, som kalder på dig.

Hvordan renser du dine krystaller? Del gerne i kommentarerne nedenunder

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

POPULÆRE VARER

glasdildo

Cervix stav

645 kr.

Bliv fri for spændinger og følelsesløshed i vaginaen med denne suværene glasdildo, der er nr. 1 til livmoderhals de-armouring og vagina massage.

cervix slange glasdildo

Cervix serpent stav

645 kr.

Modsat Cervix staven har denne stav ved næsten samme navn et rillede æggeformet hoved, som er perfekt til g-punkt stimulering og den anden ende til livmoderhals de-armouring og nydelse.

yoni stav

Rosakvarts G-Punkt Krystaldildo

424 kr.

Denne krystaldildo er lille nok til nybegyndere eller piger og kvinder, der oplever vaginimus. Med dens buede facon er den god til at stimulere og vække g-punktet.

jade æg

Nephrite Jade Æg

499 kr.

Dette er det traditionelle yoni æg fra den taoistiske praksis i Kina. Jade ægget hjælper til at bibeholde en sund, stærk, åben, afslappet vagina hele livet – med stor nydelse og mere tilfredsstillende orgasmer som resultat!

Du kunne også være interesseret i…