fbpx

3 jade æg øvelser for begyndere!

af | jul 17, 2018 | Jade Æg, Seksuel Heling | 0 Kommentarer

Kom godt igang med din jade æg praksis med disse 3 jade æg øvelser for begyndere!

For mange kvinder, der er interesseret i jade æg praksissen, og som allerede har købt et jade æg, kan have svært ved at gennemskue, hvordan man lige skal bruge sit jade æg. Det vidste jeg heller ikke til at begynde med. Jeg poppede bare ægget op, og troede egentlig, at den ville hele min vagina af sig selv. 

Jeg havde læst alle de fantastiske egenskaber ved at bruge et jade æg. At nephrite jade æg er en kraftfuld helbredende sten, der er med til at forstærke kroppens egne helbredende egenskaber. At jade ægget er det mest luksuriøse og udsøgte yoni æg til at opstramme vaginaen og kærlighedsmusklerne (bækkenbunds-musklerne). At den hjælper dig til at opløse følelsesløshed og spændinger og kultivere mere nydelse, sensitivitet, seksuel energi og orgasmisk potentiale i klitoris, vaginaen, livmoderhalsen og hele kroppen!

Et af de spørgsmål, som jeg regelmæssigt havde var dog: Hvor lang tid vil det tage, før jeg ser resultater? Hvor lang tid tager det, før jeg kan mærke nydelse igen?

Jeg var desperat efter at føle nydelse igen, bare at føle noget, men jeg overså helt, at jade æg praksissen ikke bare er et hurtigt fix, men en regelmæssig praksis, der tager tid (ligesom yoga, meditation eller en kostændring). Selvfølgelig kan du bare poppe ægget ind og gå med det i løbet af dagen, men det var ikke den oprindelige hensigt med jade ægget, og det er heller ikke igennem den vej, at du vil opleve de livsændrende fordele ved jade æg praksissen. 

Meningen med jade ægget er at træne dine vaginamuskler til at isolere, kultivere og cirkulere seksuel energi, løsne op for spændinger og bringe blodcirkulation til bækkenområdet. 

Det er en måde at få et bedre forhold til sin fisse, sin krop og sin seksualitet. Du lærer dig selv at kende på et meget dybere niveau, både mentalt, følelsesmæssigt, sensuelt, seksuelt og spirituelt. For at nå dertil, kræver det dog en længerevarende praksis, hvor du har givet dig selv den tid, omsorg, hengivenhed og opmærksomhed til at åbne op og overgive dig til processen.

Det kan tage tid at lære sin fisses signaler bedre at kende, hele gamle traumer og forsikre hende om, at hun er tryg og elsket. For mig er det en vedvarende process, og jeg er stadig i processen at forstå hendes grænser og behov, og det er efter næsten 1,5 års praksis med jade ægget og andre yoni æg.

Men det behøves ikke at tage så lang tid. 

Hvad jeg vil indvie dig i er, at det er godt at tage det langsomt! Jeg ved godt, at du gerne vil se resultater NU! Sådan havde jeg det også selv. Jeg havde været følelsesløs seksuelt i 5 år, og jeg kunne ikke klare mere. Jeg ville så gerne føle nydelse lige nu og her. Jeg kunne ikke vente mere. Jeg havde bare lyst til at blive gennemkneppet og føle disse store, kosmiske orgasmer, som jeg før bare tog forgivet.

Men at prøve at tvinge nydelse og en seksuel udvikling frem, kan give bagslag og bremse din seksuelle heling og udvikling. Det kan give mere bagslag at tvinge ægget ind i dig, uden at lytte først til din fisse, og om hun egentlig har lyst til at blive penetreret med ægget (eller en dildo/penis). Du kan overskride din fisses grænser og skabe mere utryghed og flere spændinger i vaginaen på den måde. Du kan nemlig ikke tvinge nydelse frem, hvis din fisse er i dyb sorg eller føler frygt – følelser som hun har brug for at kunne udtrykke, inden hun kan tage dig til orgasmeland.

Det første skridt med jade ægget er derfor at lære det bedre at kende og lade din fisse blive tryg ved det. Jeg anbefaler derfor alle, der er nye til jade æg praksissen, at starte med blot at lade ægget hvile ved vaginaåbningen i 10 min., imens du trækker vejret dybt ind og ud med bevidstheden om din vagina. Gør dette hver dag i mindst 7 dage.

Vaginaåbningen er beskytterinden for din vagina og kan holde på meget smerte, frygt, følelsesløshed og spændinger – dette sker, når hendes grænser er blevet overskredet. Ved at holde noget ved indgangen til vaginaen i et konsekvent stykke tid, vil træne din hjerne, nervesystemet og vaginaåbningen til at føle sig tryg og afslappet. Derefter kan du begynde at komme dybere ind, når følelsesløsheden begynder at opløses, og sensitivitet til området øges.

Tag derfor mindst 7 dage, hvor du er tilstede med din vaginaåbning og sender en masse god energi, kærlighed og omsorg til hende. Lyt til hende! Efter de 7 dage kan du (med hendes tilladelse) indsætte ægget og lave disse tre øvelser med ægget. Øvelserne starter ved 4:25, hvis du ikke vil høre den indledende snak.


Hvis du ønsker at få et GIA certificeret nephrite jade æg, kan du købe et fra min webshop. Med i købet får du også en 40 minutters basis jade æg praksis på lydfil og min jade æg e-bog, hvor du bliver indviet i nogle begynder-øvelser med jade ægget.

Du kan købe dit eget ægte nephrite jade æg her!

Og download helt gratis en kopi af min jade æg e-bog her!

Og hvis du gerne vil dykke dybere ned i jade æg praksissen og lære hele praksissen fra inderst til yderst, tilmeld dig mit jade æg online kursus, Det Magiske Jade Æg.



Jeg sender dig så meget erotisk kærlighed din vej!

<3

Helle L.



0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

POPULÆRE VARER

glasdildo

Cervix stav

645 kr.

Bliv fri for spændinger og følelsesløshed i vaginaen med denne suværene glasdildo, der er nr. 1 til livmoderhals de-armouring og vagina massage.

cervix slange glasdildo

Cervix serpent stav

645 kr.

Modsat Cervix staven har denne stav ved næsten samme navn et rillede æggeformet hoved, som er perfekt til g-punkt stimulering og den anden ende til livmoderhals de-armouring og nydelse.

yoni stav

Rosakvarts G-Punkt Krystaldildo

424 kr.

Denne krystaldildo er lille nok til nybegyndere eller piger og kvinder, der oplever vaginimus. Med dens buede facon er den god til at stimulere og vække g-punktet.

jade æg

Nephrite Jade Æg

499 kr.

Dette er det traditionelle yoni æg fra den taoistiske praksis i Kina. Jade ægget hjælper til at bibeholde en sund, stærk, åben, afslappet vagina hele livet – med stor nydelse og mere tilfredsstillende orgasmer som resultat!

Du kunne også være interesseret i…

Søstersår

Søstersår

Hvad der har kommet op for mig denne nymåne, og hvad jeg endnu ikke har fortalt om, er, at jeg bærer på dybe...

læs mere